| LO-Skolen
| | LO-skolen i Helsingør er et eksempel på det kvalitetsbyggeri, der fandt sted i Øresundsregionen efter 2. verdenskrig.
På begge sider af Sundet er der eksempler på, hvorledes 1930,ernes nytænkning inden for arkitekturen blev videreført. Integrationen mellem bygninger og landskab fik således en høj prioritet. |
Helsingør vokser sig stor
I mellemkrigstidens Helsingør under den navnkundige socialdemokratiske borgmester Peder Christensen, kong Peder kaldet, udvikledes en fornem byggetradition i byen. Man var tidligt på færde med både socialt boligbyggeri, andelsboliger og lav-tæt bebyggelse, f.eks. Hamlets Vænge omkring 1920 og den såkaldte Negerlandsby, som dannede skoleeksempler rundt omkring. Kong Peders ambition var at skabe en mønsterkommune bl.a. med hensyn til. boligforhold og det lykkedes i høj grad.
Henimod 2.verdenskrig opgiver kommunen direkte medvirken i boligbyggeri og i 1938 overlades opgaven til et dertil indrettet socialt boligselskab. Byggeaktiviteten under besættelsen er meget begrænset , men boligbehovet stigende og i 1946 angives det at omkring 500 familier i byen står uden bolig. Det første store projekt efter krigen bliver opførelsen af anlægget Rolighed i 17 boligblokke frem til 1951. Byggeriet tegnet af arkitekten V. Drosted udmærker sig bl.a. ved den utraditionelle placering af blokke, ikke i rad og række langs vejen, men forsøgt indplaceret i landskab og terrænforholdene. I årene herefter opføres i hastig rækkefølge byggerierne Blicherparken og Gefionsparken, der med sine små, sammenbyggede huse nærmest har karakter af parcelhuskvarter.
Regionen på vej | 
Roligheden |
Moderne byggeteknik
I 1953 påbegyndes et af landets første elementbyggerier i beton, Grønningen, som stod færdig til indflytning i 1957. Kun varmecentralens skorsten blev opført af murere, mens resten blev fremstillet i beton på stedet og samlet af specialarbejdere. Vaskekælderen var indrettet med moderne, elektriske maskiner, der kunne lette arbejdet for den sandsynligvis udearbejdende husmoder - omkring 250.000 danske kvinder kom i dette tiår ud på arbejdsmarkedet.
Helsingør er i slutningen af 1950erne er by i vækst, men som den nye borgmester Sigurd Schytz formulerer det, så ønsker man en stor by, men ikke en storby. I 1961 opføres helt ud til Gammel Hellebækvej Sundparken, et byggeri i tre etaper med udprægede etageejendomme passet ind i omgivelserne, men måske mindre overbevisende som naturrelaterede byggeri betragtet.
Overvejelser om samspillet imellem moderne boligbyggeri og deres omgivelser går til tilbage til den tidlige industrialisering, hvor man i såkaldte parkbyggerier forsøger at indplacere boligerne i forhold til grønne omgivelser.
De tidlige funktionalistiske byggerier, som Blidah Park ved Strandvejen i Hellerup introducerer i begyndelsen af 1930erne nye placeringsmuligheder og danner sandsynligvis også forbillede for Roligheden og andre lokale byggerier i Helsingør.
Grønningen |
Utzons klyngehuse
I perioden 1957-61 opførte arkitekt Jørn Utzon sine berømte klyngehuse, Kingohusene, i Helsingør. Og i 1962-63 en lignende bebyggelse i Fredensborg. Kingohusene omfatter i alt 60 gårdhavehuse og ligger i udkanten af Helsingør mellem Gurrevej, Kingosvej, Carl Plougs Vej og med Montebello som nabo. Ved opførelsen fik bebyggelsen navnet Kingohusene efter Boligselskabet Kingo, der stod som bygherre. Under dét navn er bebyggelsen fortsat kendt både nationalt og internationalt. Men lokalt fik det hurtigt navnet Romerhusene. De 60 huse blev i øvrigt solgt enkeltvis efter opførelsen.
Utzon har sandsynligvis haft kendskab til den lokale tradition og tilpasningen til omgivelserne og enkelthusenes indbyrdes placering fremstår derfor som væsentlige træk ved disse byggerier. Den enkelte bolig lukker sig ganske vist om sig selv, men finder sammen med andre lignende boliger i en samlet helhed.
Jørn Utzon var også særdeles aktiv i Skåne, hvor han bl.a. tegnede den såkaldte Planetstaden i Lund og bebyggelsen Prästkragen i Bjuv, som begge kan betragtes som en slags efterfølgere til Kingohusene. Utzon er også arkitekten bag højhuset på Elineberg i Helsingborg samt ophavsmand til hel del privatboliger på begge sider af Sundet.
Utzons Kingohus | 
Grundplan for bebyggelsen | 
Grundplan for enkelt hus | 
Fredensborghusene | 
Privatvilla |
LO-skolen, Helsingør Højskole
Helsingørs traditionelle rolle som en af Danmarks største industriarbejderbyer, siden slutningen af 1800-tallet, lå bag beslutningen om at lade den samlede arbejderbevægelses (Landsorganisationen) største højskole opføre tæt på byen..
Den oprindelige arkitektkonkurrence blev vundet af den verdensberømte danske arkitekt, Jørgen Utzon, der ville opføre et højhus i det kuperede terræn. Men det blev anden præmiens vindere, Karen og Ebbe Clemensen og Jarl Heger, der fik overdraget opgaven
De valgte at ”lægge højhuset ned” og udforme skolen som en moderne landsby med et middelalderlig og sydeuropæisk forbillede og islæt. Hovedbygningen med undervisningslokaler, restaurant osv. er centralt placeret og omkring denne, er der grupperet seks bygninger indeholdene kursisternes værelser.
Skolen blev indviet i 1969 og er sammen med det samtidige Louisiana i Humlebæk et yndet udflugtsmå for arkitekter fra hele verden, der beundrer den enkle arkitekturs samspil med omgivelserne.
Den store udenomsplads har siden 1969 betydet, at skolen har været udsat for utallige udvidelser og forbedringer.
En stor kunstsamling med ca. 1000 malerier - fortrinsvis af dansk nutidskunst efter 2. verdenskrig - er til stor glæde for de mange, der færdes på stedet.
LO-Skolen, Helsingør |
Kvickly- supermarkedets æra
Omkring 1960 er velfærdsudviklingen for alvor sat ind, hvilket også viser sig ved et øget forbrug og ændrede indkøbs- og forbrugsvaner. Brugsen i Helsingør havde med stort held introduceret en række nye varegrupper, såsom knallerter, Tv-apparater og møbler. Man tager konsekvenser heraf og påbegynder i 1961 byggeriet af et supermarked, tegnet af arkitekt Mads Drosted, 36.000 kvadratmeter med 19.000 kvadratmeter butiksareal. Den 6. maj 1965 indvies her Danmarks største brugsbutik med en 45 meter lang køledisk.
Kvickly opføres på en gammel industrigrund i det indre Helsingør og i samme periode bygges nogle enkelte nye huse i den indre by: Den nuværende Danske Banks hjørneejendom med facader i marmor, glas og kobber og Bikubes pendant på Axeltorv. Bortset fra disse velfærdstempler bliver udviklingen i den indre by præget af tidens bevarende saneringspolitik.
Kvicklys supermarked |
Kommunalreformen 1970
Med kommunalreformen i 1970 lægges Danmarks største landkommune, Tikøb, sammen med den typiske købstad Helsingør og det betyder, at der nu åbnes muligheder for at bebygge nye områder. Der skabes et nyt aflastningscenter på området omkring Prøvestenen, hvor tidligere landbrugsejendomme som Vapnagård omskabes til kolossale boligbebyggelser.
Saneringen af det gamle Helsingør fortsætter, og efterhånden vokser købstaden sammen med kystbyerne Snekkersten og Espergærde i syd. Saneringen af bebyggelsen Lappen i slutningen af 1960erne bliver retningsgivende for den bevarende sanering af bykernen, som fastlægges i en tidsfølgeplan af det nye byråd i 1972.
Vapnagård |
Espergærde – pendlernes paradis
Espergærde i byens sydlige udkant vokser fra fiskerlejet langs kysten ind i landet, hvor det efterhånden også opsluger landsbyen Mørdrup. Tikøb Kommune, der frem til kommunalreformen i 1970 er Danmarks største landkommune, er også begyndt at få vokseværk. Først og fremmest i tilknytning til kystlinien, men landets første motorvejsbyggeri fra København og nordover åbner også nye perspektiver. Nu kan man efterhånden også tage privatbilen og nå ind til arbejdspladsen i city på under en time. Det er tankevækkende.
I 1959 begynder tanken om at udvide Espergærde med en hel ny bydel at tage form. Man påregner at indbyggertallet hermed vil stige fra omkring 4.000 og op til mellem 15 og 18.000 mennesker.
To arkitekter, Peer Bruun og Per Christiansen udvælges til at projektere Den hvide By, som området kaldes. Som helhed skal det omfatte både boligkarreer, skole, institutioner, posthus, bank, idrætsplads, kirke, grønne områder og et indkøbscenter. Med andre ord, alt hvad der hører en bydannelse til, -måske undtaget historisk baggrund.
Karakteristisk for tiden og eftertiden bliver indkøbscentret det dynamiske centrum: Størstedelen af indbyggerne arbejder langt væk, men der er gode parkeringsmuligheder ved centeret og man kan købe ind uden at blive generet af vejrliget og unødig trafik.
Den hvide by |
Nye tendenser
Tæt lav bebyggelse bliver efterhånden en vedtagen norm og stadig nye variationer kommer til, som f.eks. Sjølundsparken i Hellebæk fra 1978.
Lige op til Sjølundsparken er opført et mindre boligkvarter af svenske typehuse og dem er der en hel del af i Nordsjælland. Forklaringen herpå er bl.a. de billiger priser på svenske typehuse det seneste årti. Omvendt finder man nu på Norre Hamn i Helsingborg arkitektegnet dansk lejlighedsbyggeri i den dyre ende af skalaen. Integrationen er efterhånden total, hvad boligbyggeri angår.
Sjølundsparken | 
Svensk enklave på Nordkysten | 
Lejligheder på Norre Hamn | 
Norre hamnen Helsingborg |
|