| Vikingebebyggelse
| | I Uppåkra, syd for Lund, har man udgravet et komplet tempelbyggeri fra hedensk tid. Fundet er unikt. Templet har ikke været specielt stort, blot 13 meter langt og 6,5 meter bredt. |
Bebyggelsen
På baggrund af et stort antal arkæologiske udgravninger i de skånske landsbyer langs Øresund har det kunnet påvises, at de fleste middelalderlige landsbyer stammer fra slutningen af vikingetiden, dvs. slutningen af 900-tallet – begyndelsen af 1000-tallet.
Det er samme mønster, man finder mange andre steder i Danmark. Forklaringen må være, at en stærk central magt i denne periode har taget over og indført et nyt organisationssystem, som har omfattet de egne, der havde størst betydning. Det er nok ikke helt forkert at antage, at indledningsfasen i denne omstrukturering er begyndt med Harald Blåtands erobring af Øresundsregionen, antagelig i slutningen af 970erne.
Tidligere havde bebyggelserne ligget spredt rundt om i landskabet. Nu anbragtes alle bondegårde i stedet for tæt ved hinanden i såkaldte ”bygader”. I Malmøområdet er der talrige eksempler på såkaldte grubehuse. Det er kendetegnende for dem, at de er ca. 4 x 5 meter store, har haft en tagstolpe i hver gavl og har været gravet knap en meter ned i jorden. Disse grubehuse findes som regel langt uden for selve bebyggelserne i ”bygaderne”, selvom de synes at være fra samme periode som dem.
Som eksempel på en bondegård i en bygade fra ca. 1000 kan man nævne det store langhus, som blev fundet i Tygelsjø landsby lige syd for Malmø. Langhuset var, som det var almindeligt dengang, placeret øst – vest. Kraftige stolpehuller viser, at væggene har været lavet af planker. Huset har været seks meter bredt og mindst 30 meter langt. Stolpehuller, der er gravet på skrå, viser, at tagets spær har gået ned i jorden. Hældningen gør, at man kan anslå taghøjden til ca. otte meter.
I Lockarp, en anden af landsbyerne i det nuværende Malmø, er en hel stormandsgård fra ca. 1000 blevet gravet ud. Mod nord lå den store halbygning med buede langvægge. Syd for denne danner fire huse en åben firkant med et større beboelseshus mod syd. Midt i firkanten har der ligget en bygning med en mindre tilbygning mod øst, antagelig et trækapel. Det er højst sandsynligt, at arkæologerne her har fundet den første stormandsgård i den nye by, der blev skabt på stedet for tusind år siden. Det er interessant at konstatere, at der ikke er fundet grave i tilknytning til kapellet. Vi taler her om den ældste missionsperiode og man kan spørge sig selv, hvorfor gravene ikke er der. Måske har man allerede opført forgængeren til Lockarps middelalderkirke et stykke derfra; måske har man ikke forrettet kristne begravelser på samme måde, som i dag. Vi ved det ikke.
Langhus | 
Rekonstruktion | 
Udgravning | 
Tolkning |
Generelt om trelleborge
I Danmark findes der i dag med sikkerhed rester af fire såkaldte ” trelleborge”. Borgene har haft en meget ensartet og strengt geometrisk opbygning. Borgtypen har haft en cirkelrund vold med porte/åbninger mod de fire verdenshjørner. To krydsende gader/veje har gået gennem borgen og de ensartede langhuse er grupperet i firlængede gårdformationerlangs hovedgaderne. I tæt tilknytning til en af portene har der været en kirke.
Tidligere troede man, at disse borge var blevet opført af vikingekongen Sven Tveskæg og havde fungeret som træningslejre for de styrker, som blev sendt til England. Ved hjælp af årringsdatering har man imidlertid kunnet bevise, at borgene har indgået i den samling af riget, som Sven Tveskægs far, Harald Blåtand, gennemførte i 970erne.
Den bedst bevarede ringborg er Trelleborg på Sjælland. 16 langhuse er fundet indenfor voldene og 15 i vifteform lige udenfor. 157 kristne grave er fundet uden for den ene port og angiver stedet, hvor der har ligget en trækirke. Årringsdatering viser, at borgen er opført omkring 975-978.
På Fyn har der ligget en trelleborg i Odense. Alle spor over jordoverfladen efter den er nu helt forsvundet. Der er dog foretaget udgravninger i voldgraven uden for borgen. Et træstykke er blevet årringsdateret til lige efter 980. Tæt ved borgen har der ligget en kirke.
Ringborgen Fyrkat ligger ca. 70 kilometer nord for Århus i Nordjylland. 16 langhuse har dannet fire grupper af gårde indenfor voldene. Ved hjælp af årringsdatering kan byggetidspunktet fastslås til midten eller slutningen af 970erne. Der er ikke fundet rester af nogen kirke uden for voldene, men der er ikke foretaget arkæologiske undersøgelser i området.
Aggersborg ved nordkysten af Limfjorden er den største af alle trelleborgene. Diameteren er hele 240 meter. Inden for voldene har der været ikke mindre end 48 langhuse fordelt i 12 store, kvadratiske grupper. Lige uden for den nordlige port ligger stadig stenkirken fra den tidlige middelalder. Den afløste den trækirke, som må være blevet anlagt her af Harald Blåtand.
Trelleborg | 
Rekonstruktion Slagelse | 
Fyrkat | 
Rekonstruktion af Fyrkat | 
Trelleborgenes plan |
Trelleborg i Skåne
Midt inde i middelalderbyen Trelleborg ved Skånes sydkyst blev der under jordarbejde i forbindelse med et nybyggeri fundet velbevarede rester af den trelleborg, som har lagt navn til den nuværende by. De nederste rester af borgvoldene og tørgraven som ligger uden for voldene kunne følges langs hele borgens nordvestlige fjerdedel, mens mindre udgravninger mod øst og syd afslørede borgens samlede størrelse.
I modsætning til de danske borge har Trelleborgs borg ikke været helt cirkelrund, men afvigelserne fra cirkelformen er minimale. Et andet særtræk er, at man ikke har fundet stolpehuller fra byggeri inde på borgområdet. Eftersom borgvolden er blevet føjet til i to etapper, må der imidlertid have ligget langhuse. Sandsynligvis har de dog været af en type, som ikke efterlader spor, f.eks. fordi væggene har hvilet på et træfundament oven på jorden.
Da der ikke er bevaret nogen trægenstande, har man ikke kunnet få nogen årringsdatering. Med såkaldt C14 teknik har alderen dog alligevel kunnet fastsættes til sandsynligvis omkring 970erne.
Trelleborg i Skåne | 
Trelleborgs borgvold |
Asatemplet i Uppåkra
I Uppåkra lige syd for Lund har man fundet og udgravet en komplet tempelbygning fra hedensk tid. Fundet er fuldstændig enestående. Templet har ikke været særlig stort, kun 13 meter langt og 6.5 meter bredt. Det har haft svagt buede langvægge af grove, lodrette egeplanker eller ”stave”, som var gravet ned i en rende i jorden på mere end en meters dybde. Bygningens midterparti, som har været adskilt fra ydervæggene, har bestået af fire enorme træstolper. Hullerne til disse er usædvanlig store og dybden bemærkelsesværdig, mere end 2 meter. Arkæologerne fandt mindst tre forskellige gulvniveauer, hvilket afspejler, at templet er blevet ombygget flere gange i løbet af den lange tid, det har eksisteret. Fra opførelsen, måske allerede i 400-500-tallet, har det stået helt frem til vikingetiden.
Bygningen har haft tre indgange, to mod syd og en mod nord. Hver åbning har været indrammet af kraftige sidestolper og den sydvestlige har desuden haft et fremskudt parti. Der kan således ikke være tvivl om, at det er her, templets hovedindgang har været.
Værdifulde fund
I vægrenderne og stolpehullerne er der fundet flere hundrede såkaldte pragteksemplarer af Guldgubbar. Disse papirstynde, meget små guldstykker menes at have været brugt som offergaver. Alle er præget med motiver, der forestiller mænd eller kvinder. At de er fundet i så stort et antal i hullerne til stolperne og vægplankerne i Uppåkratemplet, tyder på, at man har ofret disse pragtstykker i forbindelse med opførelsen af templet.
Inde i Uppåkratemplet er der gjort to fantastiske fund. Lige ved siden af ildstedet, som er placeret centralt i bygningen, har man antagelig i 600-tallet gravet et broncebæger og en glasskål ned. Det ca. 20 centimeter høje bæger er dekoreret med bånd af tynde guldstykker, som er præget med billeder. Der findes ikke nogen bægre magen til og det kan meget vel være fremstillet på stedet. Glasskålen kommer fra området nord for Sortehavet og er dateret til ca. 500-tallet. I tilknytning til tempelbygningen i Uppåkra er der foretaget ofringer til guderne. Masser af lanse-og spydspidser er fundet tæt ved templet, både syd og nord for bygningen. Flere af dem er med vilje blevet ødelagt ved at bøje eller vride spidserne. Nord for templet lå der en hel bunke ødelagte våben. Her blev der også fundet rester af en pragtfuld hjelm og beslag til skjolde. Ofringerne kan have sammenhæng med en dyrkelse af guden Oden som jo var krigens gud. En lille broncestatuette fra Uppåkra forestiller en mand med en hornbeklædt hjelm. Den kan sandsynligvis dateres til vikingetiden. Figuren har kun et øje. Det kunne tyde på, at figuren forestiller Odin, hvilket passer godt med de våben, der er ofret i området.
Rekonstrueret tempel
Bygningsarkæologen Sven Rosborn på Fotevikens museum genskabte templet i 2004. De vældige dimensioner på stolpehullerne og plankevægskonstruktionen, bygningens små dimensioner samt det faktum, at hele bygningen blev gravet ud, gør det temmelig enkelt konstruktionsmæssigt at beregne den sandsynlige størrelse. Da de fire stolpehuller midt i bygningen har haft så enorme dimensioner og stolpehullerne har gået så langt ned i jorden, kan årsagen kun være, at stolperne har dannet et højt midtertårn, som har raget højt op over resten af bygningen.
En senere rekonstruktion er blevet udført af arkæologer i Lund, men den tager slet ikke hensyn til de store afvigelser/forskelle i det arkæologiske materiale.
Uppåkratemplet | 
Uppåkratemplets stolpehuller | 
Uppåkratemplets offerfund | 
Templets interiør |
|