| Renæssansen
| | Tycho Brahe var et renæssancemenneske og naturligvis fik han bygget et renæssanceslot. Det lille slot fungerede både som beboelse, forskningsanlæg og markering af renæssancens ideal. |
Glimmingehus
Adam van Düren er udover restaureringen af Lund Domkirke tidligere i sin karriere arkitekten bag Laxmandsalen i Vor Frue Kloster i Helsingør og opførelsen af den berømte senmiddelalderlige borg Glimmingehus på Østerlen i Skåne. Bygherren er lensmanden på Gotland og senere rigsadmiral, Jens Holgersen Ulfstand.
Borgen, der står fuldført i 1499, er dybest set utidssvarende. Den kunne nok modstå imod et lokalt bondeoprør, men ikke klare en belejring med tidens militærtekniske fornyelse, kanoner. Måske er bygningen også snarere ment som et nostalgisk mindesmærke med ridderromantik næret af renæssancemenneskets interesse for fortiden og hang til selvfremstilling, således som det kommer til udtryk i dele af interiøret, der består af relieffer med bygherren afbildet og antikviteter hentet hjem fra Gotland.
Glimmingehus | 
Glimmingehus, Skåne | 
Glimmingehus (tværsnit) | 
Jens Holgersen Ulfstand | 
Husherren knæler |
Ørup og Bollerup Stenhus
Et par andre senmiddelalderlige bygningsværker i Skåne, Ørup og Bollerup Stenhus, er ligeledes eksempler på bygningsværker på overgangen til renæssancens tidsalder. På Bollerup Stenhus ser man at den gotiske udsmykning er ren staffage. Skoldehuller er blevet til blændinger og har ingen forsvarsmæssig funktion.
Bollerup Stenhus er ikke en borg, men en pragtbolig, et palladium. Bollerup tilhørte den stenrige skånske Krognosslægt. Enken Barbara Brahe rejste i 1574 sammen med Christian d1.s dronnning Dorothea til Rom og var derfor også godt bekendt med tidens tidens tendenser. En beskrivelse af et bryllup på Bollerup Stenhus i 1502 demonstrerer adelens rigdom, som vokser yderligere i den efterfølgende tid.
Ørup | 
Bollerup, Skåne | 
Kristusportræt | 
Borgeby, Skåne | 
Billehuset |
Adelsbyggeri
Kongemagten og højadelen enorme indtægtsstigninger i perioden investeres i vidt omfang i prestigefyldte renæssancebyggerier i tidens smag. Fra anden halvdel af 1500-tallet og ind i 1600-tallet påbegynder adelen et byggeri af hovedgårde der den dag i dag sætter sit præg på det skånske landskab. Omkring 150 af disse byggerier står stadigvæk tilbage, mens ca. 20 er forsvundet. Antallet af intakte renæssanceherresæder er dog stærkt reduceret af 1800-tallets romantiske restaurationsdille.
Adelens byggeri |
Vittskövle, Skarhult, Torup
Et tidligt og meget velbevaret eksempel er Vittskövle Slot i det nordøstlige Skåne, der er Skånes største borgbygning opført af Brahefamilien i 1550erne og omgivet af brede voldgrave.
Vittskövle Slot har endnu noget af middelalderborgens massive tyngde. I tilknytning til slottes findes et kapel for Brahefamilien. Her ses et billede i stil med Bosjöklosters familieportræt. Tilsyneladende er det et modefænomen, der breder sig.
Beate Huitfeldts Skarhult i Midtskåne er et massivt og velbevaret byggeri, som med de svungne gavle henviser til renæssancen i en særegen byggestil.
Torup i nærheden af Malmø rummer ligesom Vittskövle træk af borgbyggeri. Den oprindelige middelalderborg blev ødelagt under Grevens Fejde og i perioden 1537-1550 opførtes denne tidlige renæssanceborg.
Vitskövle | 
Brahe familien | 
Adelsfamilie | 
Skarhult | 
Torup |
Svenstorp og Rosendal
Herresædet Svenstorp i Lunds kommune fra 1592 er opført i den såkaldte Christian 4.stil i røde teglsten vekslende med hvide sandstenbånd og vinduesindramninger. Svenstorp er åbenlyst ikke en fæstning, nærmere et prangende lystslot. Indgangsportalen tilskrives Hans van Steenwinkel, der også arbejder på Kronborg.
Renæssanceherresædet Rosendal, som ligger tær på Söderåsen, er opført at Anders Bille i 1615-17 og står næsten fuldstændigt bevaret den dag i dag. Rosendal er også et åbent slotsanlæg, dog omgivet af vand på flere sider. Over den ene indgangsport findes alene Anders Billes navnetræk og våbenskjold, da han giftede sig under sin stand.
Svendstorp | 
Rosendal Slot | 
Anders Bille |
Billehuset |
Sjællandske herregårde
På Midt- og Sydsjælland, der ligesom Skåne tilhørte adelen, findes også en lang række herregårde i renæssancestil. Gisselfeld hører også til de tidlige herreborge der opførtes i tiden efter Grevens Fejde. 1547 står der at læse på hovedbygningen, påbegyndt af Per Oxe og fuldendt før hans død i 1575.
Vallø i nærheden af Køge har visse ligheder med Skarhult i Skåne: Bastant med de to høje tårne i fem etager. På det oprindelige byggeri fra 1580-86 var sydfløjen med de to tårne kun i to etager, men forhøjes så omkring 1610.
Lystrup nær Fakse et tidligt eksempel på nederlandsk renæssance, hvor der ligesom på Svenstorp i Skåne anvendes røde teglsten i kombination med hvide sandsten. Det er så indlysende et mindre lystslot, opført for Eiler Grubbe i 1579. De mange sandstensarbejder kan være udført af Hans Steenwinkel den ældre, der også arbejdede på Kronborg.
Gisselfeld Slot | 
Gavnø | 
Lystrup Slot |
Uranienborg på Hven
Renæssancefyrsten Frederik 2.havde blik for Tycho Brahes format og tilbød ham støtte og d.18.2.1576 tilstedes han en årlig udbetaling på 500 daler, en statsstøtte af dimensioner. Kongen havde under tilsyn med byggearbejdet på Kronborg fået øen Hven i tankerne, som et passende sted for Tycho Brahes virksomhed, og Tycho Brahe kunne få den som len på fordelagtige vilkår, hvis det kunne afholde ham fra at rejse til udlandet. Tycho Brahe accepterer kongens tilbud.
Ovenikøbet får Tyge 400 rigsdaler til opførelse af et hus på Hven. I august 1576 påbegyndes byggeriet af Tycho Brahes nye bolig Uranienborg, opkaldt efter himmelgudinden Urania. Det praktiske arbejde udføres som hoveriarbejde af øens bønder, og som ledere af byggeriet har man bl.a. foreslået to af de fra Kronborgbyggeriet kendte nederlandske bygherrer Hans von Paeshen og Hans van Stenwinckel. Selve byggeriet er inspireret af norditaliensk renæssance, som Tycho Brahe har stiftet bekendtskab med under sine udenlandsrejser, og der er næppe tvivl om, at han selv har bidraget til udformningen af byggeriet.
I vore dage er der ikke mere tilbage af slottet.
En symbolsk bygning
De centrale del af grundplanen udgøres af et kvadrat, der måler 60 fod, ca 15,5 meter på hver side. Dette kvadrat deles af vinkelrette korridorer, der deler grundkvadratet i fire ens mindre rum og endvidere forbinder symmetriske tilbygninger i nord- sydlig retning og ligeledes symmetriske indgangspartier i øst og vest.
Bygningen består af to etager, fuld kælder og en kvistetage. Uden påbygningen er tilføjet altaner til brug for observationer og en del af kælderen er beregnet til kemisk laboratorium. Astronomien og kemien/medicinen var de videnskaber man ville give sig af med og det angives tillige med to figurnicher over indgangspartierne. De allegoriske fremstillinger her har været knyttet sammen med nogle korte latinske inskriptioner: DESPICIENDO SUSPICIO og SVSPICIENDO DESPICIO, hvilket betyder noget i retning af: Idet jeg ser ned skuer jeg opad, og idet jeg ser op, skuer jeg nedad.Den første sentens er møntet på de kemiske eksperimenter, den anden refererer naturligvis til de astronomiske studier.
Uranienborg | 
Grundplanstegning |
Kronborgs arkitektur
I sit værk "Kronborgs historie" fra 1939 resumerer V. Wanscher sin kunsthistoriske beskrivelse af slottet i Frederik 2.s bygningsfaser således:
"Når vi selv skal bestemme Kronborgs plads i kunsthistorien, hvilket vi nu bedre end de gamle er i stand til, må vi især fastholde, at dette slot blandt de nordeuropæiske er enestående ved sin storhed og rytmiske ide. Kronborg forener den sengotiske arkitektur med renæssance-barokken.
Den kvadratiske form af slottet var jo givet fra Erik af Pommerns tid, og det var endda kun efter flere ombygninger, at det nye Kronborg fuldt ud kunne fylde og hævde denne form. Således er også den strenge behandling af slottets facader, især de ydre med deres strenge mure og bredt fordelte rektangulære vinduer i tredje stokværk, vægtergangen, og de i fri rytmer anbragte kvistgavle, samt det firkantede hjørnetårn, en arv fra den sengotiske arkitektur..."
Wanscher hævder med andre ord at Kronborg rummer elementer af tre historiske stilarter både gotik, renæssance og barok. Vægtergangen som Wanscher omtaler overdækkes dog i den anden bygningsfase, men som endnu et gotisk stilelement kan fremhæves slotskirkens vinduer i gotisk spidsbuestil.
Inspirationen
Wanscher er inde på at sandstensbeklædningen i anden fase og også opførelsen af østfløjen er elementer der medvirker til at give slottet et mere homogent (kubisk) præg, måske inspireret af sydlandske fyrstepaladser. Den dominerende stilart i slottets ydre udsmykning er renæssance i den stærkt dekorative flamske udgave med udsmykkede tårne, gavlkviste, vinduesindfatninger og portaler.
Hvis man her vil lede efter forbilleder i den store målestok går man imidlertid forgæves. En del af forklaringer herpå er simpelthen at de indvandrede bygmestre og håndværkere søgte bort fra de usikre forhold med spansk overherredømme og konflikter i Nederlandene, som især protestanterne led under. Den danske konge kunne tilbyde trygge vilkår og karrieremuligheder her længere nordpå. Kronborg udgør en kulmination i denne stilart og slottets beliggenhed er unik.
Særpræget
Man fornemmer det særegne samspil imellem tårne og gavlkviste, som er et særpræg for den nordiske renæssance. Det omfattende dekorative præg ses f.eks. på vinduesindfatninger der flankeres af klassiske søjler og over vinduet ligeledes en klassisk fronton med en portrætfigur indeni.
Portalerne er også talrige. Her ses hovedindgangen flankeret af Neptun og Merkur - rimeligvis en henvisning til Øresundstoldens betydning. Oprindelig var denne portal beregnet på Skanderborg Slot, men flyttes til Kronborg, da kongen samler sine nybyggerier i Nordsjælland. Modsat ses portalen i forgården ved udgangen gennem Mørkeport en detalje fra den første bygningsfase.
Østfløjen, der som nævnt er den sidst opførte, er i den underste del udformet med en såkaldt diamant- eller kvadrestensfugning, der leder tankerne hen på italiensk renæssance, men igen med et voldsomt dekorativt præg. Mere ren og italiensk i sin fremtoning er det oprindelige Marienlyst, der er opført samtidigt blot en kilometer borte som et lystslot, når kongen skulle slappe af fra det repræsentative, men vel også vindomsuste fyrstepalads.
Kronborg | 
Hovedindgangen, Kronborg slot | 
Den indre gård | 
Kirken |
Renæssancehuse
Opførelsen af Kronborg bygger på et praktisk samvirke imellem kongemagten og byen og de mange håndværkere, der blev indforskrevet og boede rundt omkring i byen. Aktiviteten ved byggeriet og den stigende handel og omsætning i forbindelse med Øresundstolden medfører at indbyggertallet vokser, med et udtalt islæt af fremmede indvandrere, tyskere, hollændere, briter m.v., og det sætter sig også spor i byggeriet rundt omkring i byen. Mindst et par huse har således direkte tilknytning til byggeriet på Kronborg.
Det gælder f.eks. tolder David Hansens gavlhus, Stengade 76 opført i 1579. Fundamentet er af ældre dato, den kamtakkede gavl har endnu gotikkens præg, men de vandrette sandstenbånd, sandstensindfattede vinduer og skulpturudsmykkede gavlfelter er umiskendeligt renæssancens og facaden som helhed minder om Kronborg. Ejeren findes afbildet på et epitafium, en mindetavle, i Helsingørs Sct. Olai kirke.
I perioden kommer også en helt ny gade til, Strandgade, og man finder i Jacob Willumsen Badskærs gård fra 1592 et eksempel på rendyrket renæssancebyggeri af usædvanlig egenart med udsmykkede sandstens- pilastre. Malmø, næst efter Helsingør den største provinsby i området, er også præget af stigende handel og borgerskabet indflydelse og også her afspejler det sig i prestigefyldte renæssancehuse i sten.
Jørgen Kock opførte omkring 1525 et stenhus i Malmø som fremstår som et tidligt eksempel på den velhavende borgerstands formåen. Huset har endnu gotikkens kamtakkede gavle, men de vandrette sandstensbånd og dekorationerne på gavlfladen varsler renæssancestilens indtog.
Stengade 70 - 76 | 
Tolder David Hansens hus, Helsingør | 
Tolder David Hansens epitafium | 
Strandgade, Helsingør | 
Borgerhus, Malmø |
Jørgen Kocks hus Malmø |
Bindingsværkshuse
Udover stenhusene er der i Helsingør adskillige bindingsværkshuse med renæssancens præg. Et smukt eksempel på dette er borgmester Iver Pedersens gård på hjørnet af Stengade og Skyttenstræde, opført omkring 1600 med rigt dekorerede bindingsværk.
Bindingsværkshuse i renæssancens stilart findes vidt udbredt rundt omkring i Øresunds- regionens byer f.eks. også i Ystad, hvis atmosfære endnu i dag minder om Helsingør.
Bindingsværkshus, Helsingør | 
Bindingsværkshus, Ystad | 
Bindningsværkshus Helsingør |
|