Skip Navigation Links
Forside
Historie
Temaer
Turisme
Undervisning
Søgning
Themes
Skip Navigation Links
HistorieExpand Historie
Skip Navigation Links
TemaerExpand Temaer
TurismeExpand Turisme
UndervisningExpand Undervisning

Skip Navigation Links
BilledkategoriExpand Billedkategori
Skip Navigation Links
TidslinieExpand Tidslinie

Dysser og jættestuer

*

Gantoftedyssen udfor Helsingborg er et imponerende eksempel på vor tidligste arkitektur fra stenalderen.

Indledning
Dette tidsafsnit af vores nordiske fortid strækker sig fra ca. 4.000 f. Kr. frem til ca. 1. 800 år f. Kr.
Kendetegnende er, at agerbruget vandt frem og befolkningen blev derfor mere bofast end tidligere; hermed skete der også en ændring af måden menneskene levede og boede sammen på. Arbejdsredskaberne, flintøkserne, forandredes og nye opbevaringsmåder blev nødvendige, f.eks. keramikkrukkerne. I stedet for en befolkning, der fortrinsvis levede af jagt og fiskeri, blev det nu afgrøderne fra det voksende jordbrug, der kom til at blive det bærende eksistensgrundlag. Perioden kaldes derfor også, med rette, for Bondestenalderen.
Bondestenalderen deles normalt op i tre tidsafsnit, som arkæologerne betegner:
-Tidligneolitikum
-Mellemneolitikum
-Senneolitikum

Megalitgravene/Storstensgravene
Periodens gravskikke betyder bl.a., at der i Øresundsregionens kulturlandskab endnu er markante spor efter disse tidlige og driftige bønder i form af storstensgrave. De såkaldte dysser og jættestuer. Tilsammen kaldes de for megalitter.
I dagens Danmark kendes omkring 6.000 stendysser og 700 jættestuer, men ofte er det dog kun resterne af dem, man kan se.
Kvalificerede beregninger anslår, at der oprindeligt har været 20-25.000 af disse megalitter i perioden 3.500-3.200 f.kr..(Jf. Odense Museum)
Traditionelt daterer man normalt stendysserne til tidlig neolitikum og jættestuerne til mellemneolitikum, men de to megalitter hører dog uløseligt sammen.
Storstensgravene blev i flere hundrede år benyttet først som enkeltmandsgrave (til Høvdinge?) og senere som lokalområdets fælles gravplads.

©  Øresundstid 2009