| 1600-tallet - Arbejdsopgaver
| | Ved slutningen af 1600-tallet fremstod Sverige som den dominerende stormagt i Norden og Østersøen. Men Sverige var tillige omgivet af en række stater, der ønskede at tilbageerobre de tabte områder. Blandt disse indgik Danmark, Rusland og Sachsen (inkluderet Polen) en alliance mod Sverige.
Men Sverige var blevet en skrækindjagende modstander. Man havde bygget en ny krigshavn i Karlskrona og opført fæstninger langs Øresundskysten. Den svenske hær bestod nu af 65.000 mand, og til søs kunne man indsætte 38 linieskibe. |
Christian 4.s tid
1. Christian 4.s økonomiske politik var præget af merkantilismen. Giv nogle eksempler på dette.
2. Hvorfor kan man ikke kalde Christian 4. for: Enevældskonge?
3. Hvilken udvikling skete der med hovedstaden, København i hans regeringsperiode? Du skal eksemplificere dette med billeder.
4. Giv en nærmere beskrivelse af Rosenborg Slot og dets omgivelser.
5. Beskriv, ved hjælp af billederne den såkaldte "Christian 4. stil"
6. Beskriv Hollands rolle for udviklingen i Danmark.
7. Hvad var hovedårsagen til, at Sverige efterhånden fik et anstrengt forhold til Danmark?
8. Hvilke grunde angav Christian 4. til, at han angeb Sverige i 1611?
9. Hvordan oplevede den svenske konge Gustav II Adolf hærgningerne?
10. Hvordan sluttede Kalmarkrigen og hvordan reagerede Holland på resultatet?
11. Hvordan forsøgte Christian 4. i Skåne at sikre sig mod en eventuel revanche krig fra Sveriges side?
12. Hvad blev følgerne af Danmarks engagement i Trediveårskrigen?
13. Gør rede for Hornskrigen (Årsager, krigens forløb, krigens forløb, krigens resultat og fredsvilkår)
14. Hvad betød det, at den lovgivende, udøvende og dømmende magt ikke var adskildt?
15. Giv eksempler på byrådets sammensætning og arbejdsområder.
16. Beskriv de prostituredes vilkår i Helsingør.
Karl Gustav – krigene
1. Gør rede for, hvorfor Danmark erklærede Sverige krig i 1657.
2. Benyt animationen ”Karl Gustav 10.s hær går over isen” til at forklare, hvordan dette foregik.
3. Redegør for fredsvilkårene i Roskildefreden og beskriv hovedpersonerne i forhandlingerne.
4 Gør nærmere rede for den fredsaftale, der blev sluttet i København i 1660.
Kildeøvelser:
- Giv et resume af uddraget af Roskildefredens bestemmelser.
- Vurder, ved inddragelse af det kommenterede referat ”Referat af forhandlingerne i Høje Tåstrup… Corfitz Ulfeldts rolle i forhandlingerne.
- Beskriv, med udgangspunkt i kilden: ”Freden i København”, indholdet i freden i København 1660 og sammenlign med kilden ”Uddrag af freden i Roskilde….”
| |
![]() | | Stor | Karl Gustav 10.s hær går over isen |
Buxtehude
1. Eksemplificer at musiklivet i Øresundsregionen var af særlig høj klasse.
2. Beskriv Buxtehudes virksomhed i de tre Mariakirker (Helsingør, Helsingborg, Lübeck
Kildeøvelser:
- Med tilsluttede højtalere kan man her glæde sig over koncertpianisten Michael Netschajeffs fortolkning af Buxtehude.
| |
 | | Stor | Aperte mihi portas justitiae, Helsingør 1665 (Diderik Buxtehude) |
Skånske Krig 1675-79.
1. Gør rede for stormagtsalliancen og vurder dens betydning i forbindelse med Danmarks angreb på Sverige.
2. Hvordan reagerede Skånes, især Helsingborgs befolkning, på det danske angreb og efterfølgende besættelse?
3. Beskriv, via en analyse af billederne og billedteksterne, krigens forløb og afslutning. Er der forskel på, hvorledes henholdsvis de danske og svenske kunstnere skildrer begivenhederne?
4. Hvilket resultat kom der ud af krigen, og hvilken rolle spillede stormagterne ved forhandlingerne?
Kildeøvelser:
-Giv, med udgangspunkt i Sthen Jacobsens beretninger om krigen, en kronologisk gennemgang af krigen. Brug eventuelt det kildekritiske skema til en nærmere analyse af tendensen i fremstillingen.
-Giv med udgangspunkt i kilden om forsoningsbrylluppet en nærmere analyse af den kontrakt, der blev indgået mellem parterne.
Skånske krig/Snaphanerne.
1. Forklar i relation til teksten på sitet Snaphane-begrebet, herunder hvilke grupper og typer der er omfattet heraf.
2. Hvad ville snaphanerne opnå?
3. Hvordan reagerede den svenske stat mod snaphanerne?
4. Giv en vurdering af, hvorfor oprøret fra snaphanernes side ebbede ud.
Kildeøvelser
-Giv med udgangspunkt i kilden ”Bondfredsurkund från Osby” en vurdering af, hvordan bondebefolkningen i grænseegnene forholdt sig til krigen.
-Giv med udgangspunkt i kilderne ”Karl XI:s forordning angående snaphanerne”og ”Om behandling af snaphaner” samt ”Sthen Jacobsen om bøndernes vikande tiltro til Snaphanerne” en beskrivelse og vurdering af den svenske statsmagts holdning til problemet. Herunder årsagerne til at bevægelsen langsomt døde ud.
-Analyser de fire tekster om snaphanerne under kilden: ”Fire synspunkter..” og giv herunder en karakteristik af ligheder og forskelle i synspunkter på snaphanernes virksomhed.
Krigenes følger/Forsvenskningen.
1. Hvad skulle, iflg. Roskildefreden, Skånes relation til Sverige være?
2. Hvilken rolle havde grundlæggelsen af Lunds Universitet i forsvenskningsprocessen?
3. Hvordan ønskede Johan Gyllenstierna at forsvenskningsarbejdet skulle foregå? Hvorfor tror du, at han ville satse på Landskrona?
4. Giv en analyse og vurdering af kirkens rolle for forsvenskningsprocessen.
5. Forklar hvorfor man kan se forsvenskningen af Skåne som en del af en mere generel tendens i samfundsudviklingen.
Kildeøvelser
-Hvilken formel stilling havde Skåne i forhold til det øvrige Sverige med henvisning til § 9 i Roskildefreden og Malmørecessen en fra 1662?
-Giv en kildekritisk analyse af: ”En aftenpsalm”.
Krigenes følger/Helsingør og Kronborg
1. Forklar hvorfor så mange skåninge søgte til Sjælland efter krigen.
2. Giv eksempler på hvordan Helsingør blev påvirket af krigens følger.
3. Gør rede for udbygningsplanerne for Kronborg og benyt hertil billeder fra sitet.
Sociale forhold
1. Hvordan fungerede periodens sociale sikkerhedsnet?
Kildeøvelser:
-Giv en redegørelse for, hvad det er, som den franske diplomat i kilden ” Beretning om Helsingør, 1634” finder positivt ved sit besøg i Helsingør. Er der genkendelige spor af dette i nutidens Helsingør?
-Benyt kilden: ”Stodderfoged udnævnes i Helsingør” til at beskrive, hvorledes udenbys fattige blev forment adgang til byen. I hvilket omfang kan man benytte det gamle romerriges herskerprincip: ”Del og hersk” på oplysningerne i kilden?
Enevælde og embedsmænd
1. Giv eksempler på reformer som enevælden gennemførte. Hvilke tanker kan der have ligget bag disse reformer?
2. Hvorfor krævede enevælden så stor en administration?
3. Hvordan kunne en enevældig konge beskytte sig mod embedsmisbrug.
4. Giv et resumé over Ole Rømers karriere som embedsmand og videnskabsmand.
Kildeøvelser:
-Giv en nærmere analyse af ”Ole Rømers brev til…” Diskuter herunder Rømers personlige holdning til begrebet, videnskabelighed. |