| Historisk kildekritik
| | Historisk kildekritik kan være en omfattende og kompleks affære. Hvis man skal arbejde med dette i dybden, bør man gå systematisk til værks.
Øresundstid har udarbejdet en kortfattet, skematisk opstilling af, hvilke grundlæggende punkter, man bør tænke over i sin kildekritiske analyse.
Bemærk, at det ikke altid er alle punkterne, der er relevante. |
A. Kilden og dens opståen
Kildetype
Hvad er det for en kildetype, vi har med at gøre?
-Et dokument, en tale, et brev, et mødereferat, en (øjenvidne-) beretning, et billede, en genstand, et lydbånd etc.
-Er kilden officiel eller privat?
Kildeproducenten og modtageren
-Hvem er ophavsmanden?
-Hans/hendes iagttagerposition og kompetence? Hvem er modtageren?
Kildens opståelsessituation
-Hvor, hvornår og under hvilke indtryk er kilden blevet til?
-Hvad kan ophavsmanden have været påvirket af i affatningssituationen?
B. Den historiske situation
Overblik
For at få et overblik kan man fx inddele kilden i afsnit og derefter skrive et kort referat af hovedpunkterne.
Samtid og miljø
Se på kilden udfra dens samtid og miljø.
-Hvordan var tidsånden?
-Hvordan var den politiske og sociale situation etc.
C. Kildens tendens
Troværdighed og tendens
-Kan kilden kontrolleres v.h.a. andre kilder?
-Hvad er kildens hensigt?
-Hvem holder kildens ophavsmand med? Hvem er iflg. kilden helte og hvem er skurke?
-Hvad står der mellem linierne eller hvad signaleres i kilden.
-Hvor repræsentativ er kilden? |