| Historisk kildekritik
| | Historisk kildekritik kan være en omfattende og kompleks affære. Hvis man skal arbejde med dette i dybden, bør man gå systematisk til værks.
Øresundstid har udarbejdet en kortfattet, skematisk opstilling af, hvilke grundlæggende punkter, man bør tænke over i sin kildekritiske analyse.
Bemærk, at det ikke altid er alle punkterne, der er relevante. |
A. Kilden og dens opståen Kildetype Hvad er det for en kildetype, vi har med at gøre? -Et dokument, en tale, et brev, et mødereferat, en (øjenvidne-) beretning, et billede, en genstand, et lydbånd etc. -Er kilden officiel eller privat? Kildeproducenten og modtageren -Hvem er ophavsmanden? -Hans/hendes iagttagerposition og kompetence? Hvem er modtageren? Kildens opståelsessituation -Hvor, hvornår og under hvilke indtryk er kilden blevet til? -Hvad kan ophavsmanden have været påvirket af i affatningssituationen?
B. Den historiske situation Overblik For at få et overblik kan man fx inddele kilden i afsnit og derefter skrive et kort referat af hovedpunkterne. Samtid og miljø Se på kilden udfra dens samtid og miljø. -Hvordan var tidsånden? -Hvordan var den politiske og sociale situation etc.
C. Kildens tendens Troværdighed og tendens -Kan kilden kontrolleres v.h.a. andre kilder? -Hvad er kildens hensigt? -Hvem holder kildens ophavsmand med? Hvem er iflg. kilden helte og hvem er skurke? -Hvad står der mellem linierne eller hvad signaleres i kilden. -Hvor repræsentativ er kilden? |