| Kalkmalerier
| | I tidlig middelalder var Majestas Domini-motivet, med Krisus tronende som himmelkongen dominerende.
I Højmiddelalderen blev forskellige Maria-motiver almindelige, samtidigt med at Kristusfiguren fremstilles med fokus på lidelse og død.
Den moderlige Marias trøst imod lidelse død og dommen fremhæves i utallige motiver. |
I den tidligste middelalders romanske kalkmalerier dominerer Majestas-Domini-motivet, med Kristus tronende som himmelkongen. I løbet af 1200-tallet sker der et skift til andre hovedmotiver. Omkring 1225-1250 findes eksempler på at Majestasmotivet ommales til, eller udskiftes med motivet Nådestolen, hvor Vorherre sidder med den pinte og udstrakte Jesus i en følelsesbetonet attitude.
Fremstillingen af den lidende Kristus, som også findes i motivet Smertensmanden, indvarsler en delvis anderledes religionsopfattelse, hvor det følelsesbetonede, nære og intense, spiller en større rolle. Man fjerner sig efterhånden fra den tidlige middelalders bastante Kristus-opfattelse, hvor Jesus hersker som himmelkongen og tidens maskuline dyder dominerer.
Nådestolen | 
Smertensmanden |
Mariadyrkelsen.
En følelsesmæssig udvikling spores også i en række nye og varierede Maria-motiver. Jomfru Maria i skikkelse af Madonna med Barnet spiller en fremtrædende rolle allerede i tidlig middelalder, men i sammenhæng med en voksende Maria-dyrkelse fremkommer en række nye motiver. Birkerød Kirke i Nordsjælland rummer eksempler på store dele af dette billedprogram.
Mariadyrkelsen kan ses som udtryk for en bredere fundering af kristendommen, men også som et produkt af reformklostrenes bevægelse. Cisterciensermunken Bernard af Clairveaux er f.eks. en af dem der taler for en ophøjelse af Mariaskikkelsen. Med tiggermunkenes indtog i 1200-tallet forstærkes bevægelsen hen imod den mere følelsesbetonet religionsudøvelse, som klosterbevægelsen også synes at bidrage til.
Apokalyptisk madonna |
Marias himmelkroning
Motivet Maria Himmelkroning dukker omkring 1250 op på Sjælland og i Skåne, f.eks. i Birkerød, Bavelse, Skibby og Bjäresjö kirker og motivet er i det hele taget mest fremherskende i disse landsdele. Måske har det sammenhæng med nærheden til det åndelige centrum i Lund, hvorfra tidens strømninger formidles.
På motivet ses Kristus, der sætter en krone på Marias hoved og dermed forfremmer hende til en ophøjet position ved sin side. Hermed etableres så at sige en fire-enighed, hvor Maria-skikkelsen indtager en mere ophøjet position, eller via himmelkroningen indsættes i en sådan.
Forholdet imellem Maria og Jesus, imellem mor og søn, himmelbrud og brudgom fremstår som det ideale udtryk for et spirituelt kærlighedsforhold. Det der engang var et og har været adskilt bliver atter forenet i en højere enhed. Der er her også en parallel til det høviske kærlighedsideal, som det også kommer til udtryk i højmiddelalderens troubadourlyrik, hvor ridderen retter sin kærlighed mod et ophøjet objekt, som han vel at mærke ikke kan opnå.
Maria Himmelkroning | 
Himmelkroningen |
Maria Miscordia
Maria optræder også i en anden rolle som med den barmhjertige, Maria Miscordia, sammen med ærkeenglen Michael, sjælevejeren. Maria bærer skærmkappen, som rummer de nøgne sjæle, der afventer dommen. Marias rolle som skærmer og nådens formidler, er her tydelig.
Maria med skærmkappen er dybest set en ny version af dommedagsmotivet. Yderst til venstre i dette billede ses en udpensling af dommens konsekvenser. Afklædte syndere der rides af djævle og yderst en frådser der får hældt flydende materiale i sig. Bag Maria en biskop og Skt. Laurentius med risten, måske en antydning af tilknytning til domkirken i Lund, der havde. Skt. Laurentius som skytshelgen.
Maria Misericordia |
Dommedagscener
Dommedagsmotivet er også knyttet til Kristus i en ny version, hvor den korsfæstede og genopstandne Jesus troner på himmelbuen som Verdensdommeren med retfærdighedens sværd og nådens lilje ud af munden omgivet af engle der holder lidelsesredskaberne: Korset og tre nagler og på den anden side ris, svøbe og hammer.
Dommedagsscener ses afbildet på mange kalkmalerier og er måske i det hele taget det mest gennemgående motiv i kalkmalerierne. Mest udførligt er det skildret i Østerlars Kirke på Bornholm i et motiv der er kulminationen på en 19 meter lang frise rundt om kirkens midterpille. Motivet rummer op imod 150 afbildede sjæle. Her er det igen Kristus som verdensdommeren med retfærdighedens og straffens sværd, der skuer en hoben lænkede sjæle som trækkes hen imod helvedes gab.
Helvedes gab | 
Fortabte sjæle | 
Dommedagsmotiv | 
Sjælevejeren | 
Dommedag |
Lykkehjulet
I forlængelse af dommedagsscenerne kommer også den evige påmindelse om den forestående død og dom, Memento Mori motivet. Det ses f.eks. i den tidstypiske lykkehjulsfremstilling, afbildet i Birkerød Kirke i en version, der viser tre konger i tre livsfaser med underteksten: renabo: jeg vil regere, regno, jeg regerer og regnavi, jeg har regeret.
Med pesten og krisetiderne omkring midten af å1300tallet er vel ikke mærkeligt at timeligheden, døden(memento mori) og dommen kommer til at spille en central rolle. I det hele taget kommer kampen imellem det gode og det onde til at spille en fremtrædende rolle. Djævle myldrer frem på kalkmalerierne og spiller også en rolle i forbindelse med dommedag, skærsilden og selve helvedes gab. Frygten for dommen og den yderste dag har været særdeles nærværende og er blevet udpenslet i billeder, tale og på skrift, som f.eks. i Bernard af Clairveaux Højsangsprædikener.
Lykkehjulet |
|