Skip Navigation Links
Forside
Historie
Temaer
Turisme
Undervisning
Søgning
The 15th Century
Skip Navigation Links
HistorieExpand Historie
Skip Navigation Links
TemaerExpand Temaer
TurismeExpand Turisme
UndervisningExpand Undervisning

Skip Navigation Links
BilledkategoriExpand Billedkategori
Skip Navigation Links
TidslinieExpand Tidslinie

Introduktion

*

I 1400-tallet var Norden forenet under et fælles kongedømme i Kalmarunionen. Modstridende interesser i en sådan central styring gav dog anledning til stridigheder, og i 1523 brød unionen definitivt sammen.

Men for købstæderne i Øresundsregionen var det en fremgangsperiode, og inden for kirke, kloster og adel, fandt der fandt omfattende byggerier sted.
Perioden er præget af fornyet ekspansion, øget vækst i handelen og bysamfundene og en stadig mere aktiv medvirken fra kongemagtens side. Konge og adel regerede i samråd og i Øresundsregionen blev kongemagten initiativtager til byudvikling og forsøg på frigørelse fra den massive nordtyske påvirkning.
Norden var forenet i en personalunion, Kalmarunionen, men kongens hansafjendtlige politik skabte uro i Mellemsverige, der førte til det såkaldte Engelbrechtoprør, som nåede helt ned til grænsen mod Skåne.

I anden halvdel af århundredet blev åndslivet påvirket af reformkatolske og humanistiske strømninger. Den kulturelle påvirkning orienterede sig nu også imod de nederlandske områder, hvor renæssancens menneske- og virkelighedsopfattelse begyndte at gøre sig gældende.
Det er også i 1400-tallet at munkeordenen karmeliterne, med kongens hjælp, vandt indpas i landet. I Øresundsregionen ser man det i Landskrona og Helsingør, hvor det imponerende klosterbyggeri, Vor Frues Kloster, i Helsingør endnu kan beskues.
Adelens borgbyggeri udviklede sig efterhånden fra middelalderens forsvarsfunktion til slotslignende pragtboliger for disse magtens mænd.
I forbindelse med byudviklingen dukker en voksende selvfølelse op hos håndværkerlaugene, der kræver lovbestemte privilegier.

©  Øresundstid 2009