| Adelsborge
| | Glimmingehus på Østelen er opført sidst i 1400-tallet. Trods det middelalderlige udseende er Glimmingehus et byggeri i renæssancens ånd, - måske nærmest et stykke middelaldernostalgi. |
Glimmingehus Adam van Düren er udover restaureringen af Lund Domkirke tidligere i sin karriere arkitekten bag Laxmandsalen i Vor Frue Kloster i Helsingør og opførelsen af den berømte senmiddelalderlige borg Glimmingehus på Østerlen i Skåne. Bygherren er lensmanden på Gotland og senere rigsadmiral, Jens Holgersen Ulfstand. Borgen, der står fuldført i 1499, er dybest set utidssvarende. Den kunne nok modstå imod et lokalt bondeoprør, men ikke klare en belejring med tidens militærtekniske fornyelse, kanoner. Måske er bygningen også snarere ment som et nostalgisk mindesmærke med ridderromantik næret af renæssancemenneskets interesse for fortiden og hang til selvfremstilling, således som det kommer til udtryk i dele af interiøret, der består af relieffer med bygherren afbildet og antikviteter hentet hjem fra Gotland.
Glimmingehus | Glimmingehus, Skåne | Glimmingehus (tværsnit) | Jens Holgersen Ulfstand | Husherren knæler |
Ørup og Bollerup Stenhus Et par andre senmiddelalderlige bygningsværker i Skåne, Ørup og Bollerup Stenhus, er ligeledes eksempler på bygningsværker på overgangen til renæssancens tidsalder. På Bollerup Stenhus ser man at den gotiske udsmykning er ren staffage. Skoldehuller er blevet til blændinger og har ingen forsvarsmæssig funktion. Bollerup Stenhus er ikke en borg, men en pragtbolig, et palladium. Bollerup tilhørte den stenrige skånske Krognosslægt. Enken Barbara Brahe rejste i 1574 sammen med Christian d1.s dronnning Dorothea til Rom og var derfor også godt bekendt med tidens tidens tendenser. En beskrivelse af et bryllup på Bollerup Stenhus i 1502 demonstrerer adelens rigdom, som vokser yderligere i den efterfølgende tid.
Ørup | Bollerup, Skåne | Kristusportræt | Borgeby, Skåne | Billehuset |
|