| Adelsvælde
| | Det samfund der tegner sig omkring midten af 1500-tallet er stærkt klassedelt.
Højadelen skiller sig ud som en snæver overklasse bestående af 2-300 familier med umådelig rigdom og indflydelse og på den anden side en voksende underklasse i bunden af samfundet, som er overladt til almisser. |
Det samfund der tegner sig omkring midten af 1500-tallet er stærkt klassedelt. Højadelen skiller sig ud som en snæver overklasse bestående af 2-300 familier med umådelig rigdom og indflydelse og på den anden side en voksende underklasse i bunden af samfundet, som er overladt til almisser. Det gør det ikke nemmere at en række sociale og sundhedsmæssige opgaver, som den katolske kirke og klostrene varetog kun langsomt overtages af nye institutioner, som eksempelvis de nye helligåndshuse i de større byer, eller helt overlades til privat godgørenhed og næstekærlighed.
Næstekærligheden
En altertavle ophængt i Mariakyrkan i Helsingborg i 1583 tematiserer dette. Tavlen rummer et dobbeltportræt med en undertekst og tre mindre billeder over hinanden i venstre side at tavlen. Portrættet viser et adeligt ægtepar, måske er det, genkendeligt på de gyldne kæder der symboliserer den adelige rigdom og magt, lensmanden på Helsingborg slot Arild Urup og hans hustru Thale Thott. Underteksten lyder:
"I kristne som Gud har givet nok betænk de fattige, som lider sorg, sygdom, jammer og nød, armod, fattigdom og hunger efter brød, noget i denne blokbøsse. Bevis eders tro med skønne gerninger og Gud i himmerige vil eder det velbehageligt."
Motivet nederst i venstre hjørne er, ligesom i spisesalen i Sct. Marie Kirke i Helsingør, Lazarus-fortællingen, med helvede og himmel ovenover. Forestillingen om at de gode gerninger stemmer Gud velbehageligt synes således at overleve reformationen.
Adeligt par |
Donationer
Privat godgørenhed begrænser sig imidlertid ikke til almisser til de fattige, men f.eks. også oprettelse af legater og understøttelse af skoler. Et godt eksempel herpå er ægteparret Herluf Trolle og Birgitte Gøye.
Et portræt af Birgitte Gøye fra 1550 viser en person behængt med gyldne kæder, symbolet på den adelige værdighed. Birgitte Gøye var datter af rigshovmester Mogens Gøye og tilhørte den snævre skare af højadelige familier, hvor giftermål var ensbetydende med jord-politik. Birgitte Gøye nægtede imidlertid at gifte sig med den slægten har udset sig til hende og må vente 15 år, frem til 1540, på at få sin elskede, den senere rigsadmiral Herluf Trolle.
Herluf Trolle er født på Lillø i Skåne, som nummer 12 i en børneflok på 15, så hans personlige ejendom var trods alt begrænset. I ægteskabet med Birgitte Gøye gifter han sig til store besiddelser, bl.a. Hillerødsholm og Græsede i Nordsjælland, som ægteparret bytter med kongen for Skovkloster ved Slagelse. Dette bliver senere udgangspunkt for Herlufsholm kostskole for adelige, mens Hillerødsholm tillægges Frederiksborg Slot. Herluf Trolle er berømt for den selvkarakteristik af en adelig, som han kort før sin død i 1565 giver historikeren Niels Hemmingsen.
Birgitte Gjøe (1551-1574) | 
Herluf Trolle |
Kunstmæcener
Birgitte Gøye var også en af tidens store kunstsamlere, bl.a. importerer hun formodentlig fra Antwerpen 3 tavler i renæssancestil, men nogle af de ting der erhverves kan også være købt af forbipasserende skibe. En såkaldt legattavle i renæssancestil fra 1568 hænger i Helsingørs Skt.Olai Kirke.Tavlen refererer til den medfølgende pengegave.
Birgitte Gøye og Herluf Trolle, der forblev barnløse, skænker legater til latinskolen i Helsingør, Roskilde og Næstved og opretter som allerede nævnt Herlufsholm kostskole for adelige.
Legattavle |
Nærmere Gud til dig ...
Trangen til at lade sig portrættere og forevige i Guds nærhed griber med tiden efter reformationen både adelige og borgerlige. Endnu et eksempel på den adelige portrætkunst stammer således fra kirken ved Bosjökloster i Skåne, som kongen i 1560 byttede med Laxmand-familien for besiddelser på Sjælland, Stenholt ved Hillerød, efter at familien i øvrigt havde fået sine konfiskerede ejendomme tilbage igen.
Kirken var en såkaldt patronatskirke, hvor den lokale herremand udnævnte præsten og på anden vis satte sit præg på kirken. I Bosjökloster i Skåne udvikler det sig til det rene portrætgalleri. Familieportrættet er anseeligt af størrelse og viser bl.a. den stormægtige enke Thale Ulfstand knælende med pårørende, den afdøde mand, Poul Laxmand(den yngre), 2 sønner og datteren Birthe med hendes to mænd, i en næsten legemsstor gengivelse. Thale Ulfstand boede 44 år på stedet som enke.
Med tiden udvikles et bestemt genremaleri, et epitafium, eller en mindetavle over familierne, til brug for ophængning i kirkerne. Disse epitafier kommer næsten til at erstatte den katolske tids udsmykninger, men her er det vel at mærke i renæssancens ånd autentiske individer der afbildes.
Laxmand familien | 
Laxmand familien (udsnit) | 
Thale Ulfstand | 
Ung mand |
|