| Introduktion
| | I den første tredjedel af 1700-tallet blev de sidste krige mellem nabolandene Sverige og Danmark-Norge afviklet. Krigene efterlod Øresundsregionen i stor armod, hvor en omfattende genopbygning blev nødvendig.
Det var også oplysningens tidsalder i Europa, hvor de enevældige despoter var tvunget til at være lydhøre over for kravene om ændringerne i produktion og produktionsforhold.
Den svenske videnskabsmand Linné foretog bl.a. sin skånske rejse i 1749 og dokumenterede her dele af Øresundsregionens tilstand og anbefalede, hvad man burde gøre ved det.
På begge sider af Øresund finder samtidig en tidlig industrialisering sted og Nordsjælland spiller en central rolle i den tidlige romantiske digtning. |
De mange krige i 1600 og starten af 1700-tallet medførte store ødelæggelser i Øresundsregionen, sidst i forbindelse med Den store nordiske krig 1709-20. Oveni krig og ulykke kom også perioder med misvækst og en generel økologisk krise med nedslidning af ressourcegrundlaget, som følge af overforbrug og udpining af jorden.
Skåne, der tidligere fremstod som et rigt landskab, er på mange måder ødelagt og nedslidt og på Sjælland står det ikke bedre til: Skovene er for en stor del forsvundet, sandflugt hærger og ødegårde breder sig.
1700-tallet er imidlertid også oplysningens tidsalder og bestræbelserne på at kortlægge natur og samfundsforhold og skabe rationelle forbedringer i økonomi og samfundsforhold er i højsædet. Reformiveren er stor og de oplyste enevældige stater er lydhøre overfor ny tiltag.
I sidste halvdel af 1700-tallet kommer der i Danmark en række skov- og landbrugsreformer, som alle tager udgangspunkt i eksperimenter på kongens jorder i Nordsjælland. Disse reformer får vidtrækkende betydning for samfundsudviklingen og forandrer kulturlandskabet radikalt.
I Skåne, hvor adelen står stærkt og der nu er langt til landets administrative centrum, kommer denne udvikling noget senere. Botanikeren og oplysningsmanden Linnés rundrejse i Skåne i året 1749 vidner om stor reformiver og i slutningen af århundredet er der klare tegn på vækst i bysamfundene, specielt Landskrona og Malmö. Landbrugsreformer i Skåne kommer først for alvor i starten af 1800-tallet og i modsætning til i Nordsjælland går det ikke stille for sig, men fører til regulære bondeoprør.
En tidlig industrialisering finder sted på begge sider af Øresund. I Höganes udvikles med udgangspunkt i lokale forekomster af råvarer, kul og ler, en omfattende produktion, der i tid går langt forud for den senere industrialisering i landskabet.
I Hellebæk på sjællandssiden har man siden 1500-tallet udnyttet de lokale vandkraftressourcer og i 1700-tallet udvikles på privat initiativ fabrikation af geværer til den danske stat. Produktionen er fortsat håndværkspræget og markedet er forholdsvis lukket, men det peger frem imod den begyndende industrialisering og urbanisering som kan iagttages i Helsingør i slutningen af 1700-tallet. |