| Arkitektur
| | Stockholmsudstillingen i 1930 indvarslede den moderne, funktionalistiske arkitektur og boligindretning i Skandinavien. Der var tale om et opgør med tidens stilblanding og hang til dekoration. |
Modernisme
Stockholmsudstillingen i 1930 indvarslede den moderne, funktionalistiske arkitektur og boligindretning i Skandinavien. Der var tale om et opgør med tidens stilblanding og hang til dekoration.
Den svenske arkitekt Gunnar Asplund, som stod bag udstillingen, blev inspirator for en lang række arkitekter og formgivere over hele Norden. Blandt disse var f.eks. danskerne Poul Henningsen og Arne Jacobsen, som stod bag adskillige bygningsværker på begge sider af Øresund. De flygtede begge til Sverige i 1943.
Udstilling i Stockholm 1930 |
Borgerklassicismen
Den øgede urbanisering i starten af 1800-tallet afspejler sig i et stigende byggeri i bysamfundene. I starten af århundredet gør det sig især gældende i København, som efter en omfattende ildebrand i 1795 og englændernes bombardement i 1807 får en væsentlig fornyelse af den indre by i tidens klassicistiske stil. Hele kvarteret omkring Amagertorv med den nye domkirke, Vor Frue Kirke, domhuset og kirken i tilknytning til Christiansborg Slot udgør sammen med de mange borgerhuse i samme stilart en unik eksempelsamling for denne tidlige borgerklassicisme.
Både i 1800 og 1900-tallet træffer man klassicistiske byggerier i utallige variationer i hele regionen. I København er slutstenen på denne stilretning opførelsen af Københavns politigård 1918-24, tegnet af arkitekterne Rafn og Kampmann.
Historicismen
Det nærmeste man kommer en fælles stilbetegnelse i 1800-tallet er historicismen som en fælles betegnelse for det omfattende genbrug af stilarter og -elementer, som finder sted op igennem hele århundredet, og som måske snarere kan karakteriser som en fælles holdning til anvendelse af et formsprog som trækker på såvel europæisk, som ikke-europæisk arkitekturhistorie.
Eksotisme og skønvirke
Det eksotiske spiller en iøjnefaldende rolle og udtrykker måske en ubevidst famlen overfor det afgørende historiske brud som industrialiseringen betegner i forhold til årtusinders landbrugssamfund. Et elektricitetsværk midt i København udformes som et orientalsk paladsanlæg, udluftningskanalen på gasværket ved Svanemøllen Station som en minaret og tyrkisk inspirerede kiosker begynder at dukke op i bybilledet.
Et andet karakteristisk formudtryk er den nostalgiske, senromantiske vikingestil, eller skønvirkestil. Snedkerglæde, som det hedder på svensk, grunder sig på det feudale håndværks gennemskuelighed, kunsthåndværket, hvor producenten endnu ikke er hyldet i industrialiseringens fremmedgjorte produktionsproces. Det kommer også til udtryk på de mange udstillinger i tiden omkring århundredeskiftet. Kunst- og industriudstillinger med fantastiske, men også skrøbelige og forvoksede trækonstruktioner, som er dømt til undergang. Undtagen, måske, når man placerer dem i en samlet enhed, hvor de tjener til adspredelse og underholdning som i Tivoli, der er fra 1843, og hvor eksotismen og nostalgien er permanent iscenesat.
Sidst i århundredet udvikler senromantikkens historistiske skønvirke sig til Jugend og Art Nouveau, som man f.eks. kan se det i Palads Hotel på rådhuspladsen i København.
Botanisk Have, København |
Helsingborg som eksempel
Hvis man vil følge udviklingen fra århundredeskiftets historicistiske forbilleder, via jugend og Art Noveau, til modernismens idealer, er Helsingborg et udmærket eksempel. Helsingborg var, i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet i rivende udvikling og var derfor i stort behov af nye bygninger. Periodens foretrukne arkitekturstile blev derfor meget rigt repræsenterede i byen.Klassiske stilimitationer forekommer i rimeligt stort omfang.
Ved den øvre del af Stortorvet findes den middelalderinspirerede terrasse og rundt om torvet kan man se mange stilimitationer, f.eks. Skånske Enskilda Bankens bygning fra 1901, som er en barokimitation, og Handelsbanken fra 1904 med antikke islæt.Handelsbanken blev tegnet af byens arkitekt Alfred Hellerström, som også tegnede Helsingborgs Rådhus og Universitetsbiblioteket i Lund, begge i nygotisk monumental stil. Alfred Hellerström blev senere inspireret af jugendstilen, som lige efter århundredeskiftet fik en kort men betydningsfuld blomstringstid, især blandt det velstillede borgerskab.
Lige før 1910 opførtes et helt villakvarter i jugendstil i bydelen Olympia. Foruden Hellerström deltog flere andre arkitekter i projektet, bl.a. Carl Rosenius og Ola Andersson. Husene er kendetegnet af runde tårn og runde hjørner, buede frontoner, vinduer af varierende udseende og mangfoldige ornamenter. Det hele var et tydeligt brud med 1800-tallets stramme byggestile.En mærkelig bygning, fra overgangstiden mellem klassicisme og modernisme, er Krematoriet fra 1929. Bygningen blev tegnet af Ragnar Östberg, mest kendt som arkitekten bag Stockholms Stadshus. Krematoriets kuppel, som indendørs bæres op af klassiske kolonner, har et historicistisk islæt, mens den i øvrigt glatte bygning peger mod stilren modernisme.
Terrassen i Helsingborg | 
Skånes enskilda bank | 
Jugendkvarter i Helsingborg | 
Jugendkvarter i Helsingborg | 
Jugendkvarter i Helsingborg |
Jugendkvarter i Helsingborg | 
Krematoriet i Helsingborg | 
Krematoriet i Helsingborg |
Modernisme og funktionalisme
Stockholmsudstillingen i 1930 blev optakten til den moderne, funktionalistiske arkitektur og stilarts indtog i Skandinavien. Udstillingen rummede bygninger af bl.a. Gunnar Asplund holdt i hvidt med bærende betonkonstruktioner og store vinduespartier med glas og stål.. Fokus var på dagligdagens behov med eksempler på boligformer og moderne interiør. Inspirationen kan spores i bl.a. Blidah-Parkens boligblokke og Arne Jacobsens Bellavista - byggeri, opført 1931-34, ved Bellevue på Strandvejen nord for København.
Det måske mest interessante eksempel på tidlig modernisme i Sverige, er Helsingborgs koncerthus, som stod færdigt i 1932. Det blev tegnet af Sven Markelius og viser en stor lighed med det studenterhus han havde tegnet for Tekniska Högskolan i Stockholm i 1930. Projekteringstiden for koncerthuset var interessant, eftersom Markelius´ første forslag var tydeligt klassicistisk. Forslaget blev efterhånden omarbejdet og slutresultatet blev en funktionalistisk stil, med glatte hvidpudsede vægge, store glaspartier som gav meget lys i forhallen og halvcirkelformede sidefløje med garderobe og restaurant.
Funktionalismens idealer var bl.a. lys og renhed. Den havde ikke meget tilfælles med de klassiske stilimitationer som prægede århundredeskiftet, men et øget fritidsforbrug og ændrede livsformer var med til at bane vej for funktionalismen. I Skåne byggede man allerede i 20erne ”funkisvillaer”, bl.a. i Falsterbo, hvor Joseph Frank opførte nogle villaer i 1928 og 29. I Hornbæk på den Nordsjællandske kyst finder man de første eksempler på sommerhuse i senromantisk vikingestil, men også det mondæne, funktionalistiske badehotel opført i 1935.
Joseph Franks villa | 
Sommerhus i Falsterbo | 
Helsingborgs koncerthus | 
Arne Jacobsens Bellavista | 
Arne Jacobsens Bellavista |
Arne Jacobsen Privatvilla | 
Kronborg Havbad 1934 | 
Hornbæk Badehotel |
Funkis for middelklassen
Mens det bedre borgerskab byggede hvide funkishuse, byggede middelklassen bungalower med funkispræg. For at imødegå den akutte bolignød oprettede staten en Statsboligfont, hvis formål det var at skabe muligheder for en billig finansiering af menigmands drøm om at få et hus med have. Det betød bl.a., at man nu kunne købe færdige typetegninger til en bungalow hos arkitekten, hvilket reducerede byggeomkostningerne.
De tydeligste kendetegn for bungalowerne er den solide firkantede form i rødt eller gult tegl og med et lavt pyramideformet tag beklædt med tagpap, som i 1930erne var et helt nyt og billigt materiale.
Materialer og stil
Der er tale om en standardiseret og forenklet udgave af funktionalismen, en relativ uprætentiøs husform uden de store arkitektoniske raffinementer.
Det billige byggeri signaliserede alligevel noget moderne. F.eks. er bungalowernes karakteristiske hjørnevinduer en funktionalistisk detalje, der viste, at bygherren benyttede moderne byggeteknik. De stramme og symmetriske facader er dog mere i samklang med klassicismens facader end modernismens mere frie former.
Fra valmede tage till saddeltage
I løbet af 1940,erne dæmpedes interessen for de valmede tage, og man begyndte igen at opføre flere huse med saddeltag. En medvirkende årsag kan være, at det under verdenskrigen var svært at skaffe asfalt til tagpapproduktionen, som var en betingelse for at kunne benytte den lette tagkonstruktion på de valmede tage. Saddeltagets stærkere konstruktion kunne bedre bære de tunge tagsten. Eksempler på denne byggestil kan man bl.a. se i bydelen Eskilsminne i Helsingborg, hvor man i begyndelsen af 1940,erne byggede 60 små-funkisvillaer med relativt lave saddeltage. Hvert hus er på 65 kvadratmeter, og der er toilet med bad i de høje kældre.
Initiativet og interessen for at bygge disse små lyse og funktionalistiske villaer indgik i det svenske folkehjemsprojekt.
Bungalow i Snekkersten | 
Funkisvilla i Helsingborg |
|