| Introduktion
| | Den 9.april 1940 blev Danmark besat af tyske tropper. Som noget helt specielt holdt tyskerne sig i baggrunden, og den danske regering indledte, nødtvungent, et samarbejde med besættelsesmagten indtil august 1943. |
Den 9.april 1940 blev Danmark besat af tyske tropper. Som noget helt specielt holdt tyskerne sig i baggrunden, og den danske regering indledte, nødtvungent, et officielt samarbejde med besættelsesmagten indtil august 1943.
Besættelsen af Danmark 9.april 1940
Efter Hitlers ordre blev der i starten af 1940, under kodenavnet "Weserübung" udarbejdet planer for en militær offensiv mod Norge. Danmark skulle egentlig kun have været trædesten for det tyske angreb. Til det formål anså tyskerne en besættelse af Østjylland for tilstrækkelig. Men tyskerne besluttede dog at besætte hele Danmark.
Den tyske general von Kaupisch blev udpeget som leder af operationerne mod Danmark. Han fik stillet en styrke på ca. 40.000 mand til sin rådighed. Op til den 9. april var man klar over at der var noget på færde, og at det nok kun var et spørgsmål om tid før også Danmark blev besat.
Omkring klokken 04.00 rykkede de tyske tropper over grænsen til Sønderjylland. Stort set over hele landet blev der indsat tyske tropper, og det danske militær havde ikke en chance. Der var kampe flere steder i Danmark, 11 danske soldater mistede livet, mens 20 blev såret. Tyskernes tab er aldrig blevet offentliggjort.
Man kan dele hele besættelsen af Danmark op i to hovedfaser.
Samarbejdsfasen:
9.april 1940 - 29.august 1943
Denne første fase var en slags fredsbesættelse, hvor tyskerne holdt sig i baggrunden. Den danske regering fortsatte, der blev afholdt folketingsvalg og dansk militær, politi og retsvæsen fungerede stadigvæk. Den danske udenrigsminister og senere statsminister Scavenius, Erik, var en varm fortaler for denne politik.
Et højdepunkt her var Danmarks tiltrædelse af Antikomintern-pagten den 25.11.1941, hvor Danmark kom i, dårligt, selskab med Tysklands allierede.
Oprørsfasen: 29.august 1943 - 5.maj 1945
Samarbejdet forsatte, officielt, til den 29.august 1943, hvor regeringen på grund af folkestemningen, tyskernes trusler om dødsstraf for sabotage og en formodning om, at tyskerne ville tabe krigen, trådte tilbage, og overlod den daglige administration af Danmark til deres departementschefer.
Modstandsbevægelsen udvidede sine aktiviteter og organiserede sig i en slags ”skyggeregering”, Frihedsrådet. Tyskerne svarede igen med at sende tilfangetagne danske kommunister i koncentrationslejre i Tyskland, internering af det danske militær, jødeforfølgelser og terrorbander. Aktiviteter der fik mange til at flygte fra landet.
I Øresundsregionen var mulighederne for at flygte gunstige. Bl.a. på grund af den korte og hurtige forbindelse til Skåne i det neutrale Sverige, hvor svenskerne med stor gæstfrihed og omsorg modtog tusinder af danske flygtninge. En gestus, der bragte Øresundsregionen og de to nabolande nærmere hinanden |