| Thomsen-ruten
| | H C. Thomsen 18.9.1906-4.12.1944.
Thomsen-Ruten var organiseret af den populære kroejer, H.C.Thomsen, Snekkersten Kro. |
Kroejer H.C.Thomsen på Snekkersten Kro var en af de mest markante skikkelser blandt flugthjælperne. I et tæt samarbejde med lægen Jørgen Gersfelt og skibshandler H.E.Jensen fik han færget hundredevis af flygtninge til Sverige. Snekkersten Kro blev et samlingssted for mange af flugthjælperne og modstandsbevægelsens folk.
I slutningen af 1944 blev Thomsen selv angivet af en stikker og omkom i konzentrationslejren, Neuengamme i Tyskland i december 1944.
H.C.Thomsen | 
Snekkersten Kro 1943 | 
H. C. Thomsens kutter | 
J. Gersfelt, Stellaruten |
Flugtruterne i Helsingør-Snekkersten
Helsingør-området var, på grund af den korte afstand til svensk farvand (ca. 2 km), et oplagt overfartssted og det lille fiskerleje, Snekkersten, ca. fire km syd for Helsingør, blev et af knudepunkterne for de illegale flugtruter.
I første omgang var overfarterne fra Snekkersten spontane og åbenlyse. Flygtninge ankom tilfældigt og på eget initiativ og traf så aftaler med lokale folk, fortrinsvis fiskere, som så sørgede for at sejle dem over. Der er også eksempler på, at tyskvenlige beboere i Snekkersten alarmerede det danske politi, som dog sørgede for at slippe de jødiske flygtninge løs igen.
Ruterne |
Kystpolitiets rolle
I tiden op til og umiddelbart omkring d. 2. oktober udgjorde dansk politi og det såkaldte kystpoliti reelt den største fare. Kystpolitiet holdt øje med bådene og trafikken omkring havnene og i begyndelsen tog de deres opgave med bevogtning nok så alvorligt og forpurrede i nogle tilfælde flugtforsøg.
Snart blev kystpolitiets folk dog systematisk involveret i flugtruterne. Og deres rolle som hjælpere i Helsingør-området fik stor betydning. Kystpolitiet holdt til i villaen Stella Maris, nord for Helsingør og hjalp her, og andre steder, aktivt til med at holde opsyn med tyskernes færden og viderebefordre denne viden til flugthjælperne.
Kystpolitiet |
Civilsamfundet reagerer
Andre offentligt ansatte embedsmænd hjalp også til. Præstegårde blev benyttet til indkvartering og opsamlingssteder og mange politibetjente var involveret. Eksempelvis politibetjentene Thormod Larsen og Jørgen Sandholt, i Helsingør, der var aktive i flugtruten Helsingør Syklub.
Nogle læger hjalp til med at bedøve de svageste og urolige flygtninge. F.eks. den unge læge Jørgen Gersfelt, som blev en af de centrale figurer i Snekkersten-overfarterne. Gersfelt startede med at bedøve udsatte flygtninge, især børn, men snart efter havde han huset fyldt op med flygtninge, der ventede på overfartsmuligheder og han blev hermed dybt involveret.
Flugthjælperne og pengene
Gersfelt beskriver også økonomien omkring flygtningetransporten som en anstødssten til at gå ind i arbejdet. Fiskerne fastsatte selv priserne på selve overfarten, men i starten figurerede der ifølge Gersfelt, også ”ubekendte mellemmænd”, som tjente lette penge på transporterne.
I 2003 nedskrev en af flugthjælperne i Snekkersten, Christian Sørensen, sine erindringer om begivenhederne. Sørensen omtaler også de økonomiske forhold imellem flygtningene og fiskerne.
Gersfelt skaffede, sammen med Skibshandler H.E. Jensen, Helsingør, penge fra velhavende borgere i Helsingør til at købe et stort og solidt stenfiskerfartøj, Stella. Med H.E. Jensen selv ved roret, blev et stort antal flygtninge sejlet sikkert til Skåne via den såkaldte ”Stella-Rute”.
Chr. Sørensen | 
Gersfelts båd Stella |
Fra kaos til orden
I erindringsbogen Sådan narrede vi Gestapo beskriver Gersfelt den første periode som ret kaotisk: Alle bådtyper benyttedes, og der forekom forlis og dødsfald blandt både flygtningene og de fiskere, der sørgede for overfarten. Erling Kjær fra Helsingør Syklub bekræfter i sin erindringsbog: ”Med Gestapo i Kølvandet”, de kaotiske forhold i den første tid.
Efterhånden begyndte man at benytte større både til overfarten. Disse kunne rumme op til 20 personer og overfarten til Kobbarverket syd for Raa tog, ifølge Gersfelt, en lille times tid, mens turen med en robåd godt kunne tage 5 timer.
Kystpolitiet på Stella Maris blev efter et nogle dage taget i ed, og Snekkersten var nærmest omdannet til en maritim banegård, indtil det tyske politi, Gestapo, gik til angreb på flugtruterne. Gersfelt giver en førstehåndsberetning om situationen, og der foreligger også en erindring om situationen i området set i børnehøjde.
Jonas Børgesen | 
Wiibroe | 
Kajakklubben | 
Børn på flugt |
Gestapo skrider ind
Gestapos aktiviteter havde i de første dage begrænset sig til at ransage hoteller og pensionater i omegnen og i et enkelt tilfælde (Pension Torbenhus) havde man arresteret nogle jøder. Snekkersten Kro, med den navnkundige vært, H.C. Thomsen, blev samlingssted for en stor del af bådfolkene, samt organisationsfolk fra modstandsbevægelsen i København, og blev i folkemunde omdøbt til Færgekroen.
Den 4.10. gik det galt på Snekkersten Havn. Her blev besætningerne fra seks fiskekuttere, i alt 12 mand, anholdt af det tyske politi, med den forhadte Gestapochef Juhl i spidsen, og sigtet for at have overført et stort antal jøder til Sverige. De anholdte blev overført til Horserød, men slap dog med fem dages ophold her. De 12 fiskere dannede senere en lille klub: ”Horserød Klubben” der mødtes på Snekkersten Kro over et veldækket bord.
Episoden, der understregede tyskernes skærpede opmærksomhed, rygtedes desværre ikke i København, og situationen i Snekkersten med de tilstrømmende flygtninge udartede sig, ifølge Gersfelt, efterhånden til det groteske.
Snekkersten Kro i 1940´erne |
Faren vokser
Transporterne blev nu betydelig farligere. Man gik derfor nu over til privat indkvartering rundt omkring i Snekkersten, især omkring havnen. Faren kom fra mange sider, også fra Sverige, hvor folk, der allerede var flygtet, udviste stor uforsigtighed i deres breve hjem til Danmark ved at nævne navnene og lokaliteterne, hvorfra de var bjerget i sikkerhed.
Gilleleje-tragedien
På grund af den spændte situation begyndte man at satse på overfart med større skibe og arrangerede bl.a. en transport af ca.100 jøder fra Snekkersten til Gilleleje, hvor en skonnert skulle sejle over med dem. I denne aktion samledes trådene med ”Helsingør Syklubs” aktiviteter, idet det var Kiær, der organiserede den omfattende biltransport nordover.
Imidlertid var Gestapo blevet bekendt med aktionen og den 6. oktober 1943, om aftenen, arresteredes omkring 100 jøder på kirkens loft. I byen gik der rygter om, at en stikker havde hidkaldt Gestapo, men Gestapo-Juhl beretter under et forhør efter krigen, at han selv blev mistænkelig, da man ikke ville lukke ham ind i kirken. Sagen er aldrig helt blevet opklaret.
Gestapo-Juhl |
Retur til Snekkersten
De tilfangetagne jøder førtes via Horserød til den tyske koncentrationslejr, Theresienstadt, men jøderne fra Snekkersten slap dog, på nær nogle enkelte, væk og blev indkvarteret i Espergærde (Pension Hermon), hvorfra de undslap i sidste øjeblik. Alle kom over Sundet, de sidste 30 roet over i to røgterbåde.
Da tysk kystpoliti rykkede ind i Villa Søblik overfor Snekkersten Havn ophørte sejladsen fra selve havnen stort set, og i stedet begyndte man sejladser fra Humlebæk, ca.8 km. sydligere og fra de mange badebroer langs kysten. |