| Arndts rejse
| | Ernst Moritz Arndt (1769-1860) fra Rügen beskrev 1804 en rejse, som han gjorde i Skåne. Ikke mindst fascineredes forfatteren af Øresundskysten.
Arndt beskrev et landskap i forandring. Indenfor landbruget iagttog han især de nye landbrugsmetoder. |
Arndts Rejse
I begyndelsen af 1800-tallet blev det populært at læse rejseskildringer. Mange forfattere formidlede deres oplevelser fra fremmede miljøer. Ernst Moritz Arndt var en af disse rejsende, og han udforskede det eksotiske Sverige. Han var født på Rügen, som på det tidspunkt tilhørte Sverige, hvilket måske er en forklaring på hans interesse for dette nordiske land.
Arndt gjorde akademisk karriere og blev professor i historie både i Greifswald og i Bonn. Han kom dog i unåde hos myndighederne for sine liberale holdninger. Han bekæmpede stavnsbåndet og var en stor tilhænger af tanken om Tysklands forening. Hadet mod Frankrig og Napoleon var tydeligt, og han havde generelt en negativ indstilling til enevoldsherskere. Han mente at initiativrige fabrikanter og godsejere bidrog mere til samfundets udvikling end konservative konger, præster og bønder - en opfattelse som ikke faldt i god jord hos etablissementet. Efterhånden fik han genoprejsning, og i dag hedder universitetet i Greifswald ”Ernst-Moritz-Arndt-Universität”, og flere andre skoler og institutioner i Tyskland er opkaldt efter ham.
Ernst Moritz Arndt | 
Sejlads over Sundet |
At rejse er at lære.
Tyskeren Arndt foretog en rejse gennem Sverige og som samlede sine indtryk i sin berømte rejseberetning ”Reise durch Schweden im Jahr 1804”. Arndts rejseskildring af Sverige er en guldgrube for den kulturhistorisk interesserede. Om denne bog er det blevet sagt, at den lærte svenskerne at kende deres land. Rejseskildringen afsluttes med rundrejsen i Skåne, og gennem den kan vi også få øjebliksbilleder af Øresundskysten, godt halvtreds år efter Linnés skånske rejse. Her følger en mosaik af nogle arndtske indtryk.
Han beskrev sit første indtryk af Øresund, fra Romeleklint, på denne betagende måde:
”Jeg stoppede op i nogle minutter i det klareste solskin for at nyde den vidtstrakte udsigt, over Lund, Malmö, havet og til Københavns tårne. ”
Besøg i Lund
Til Lund kom Arndt fra Blekinge via Åhus – Yngsjö – Sjöbo og Dalby. Lund som by inspirerede ikke Arndt til høje tanker, og end ikke domkirken imponerede ham synderligt:
”Lund er en åben, uregelmæssig og på ingen måde velbygget by, som ej gennem nogen handel kan få anseelse, men i stedet nu lader til at trække sin fornemste næring fra jordbruget og universitetet. Den eneste gamle og bemærkelsesværdige bygning i byen er domkirken, i hvilken jeg dog ikke har fundet det store underværk af arkitektur, som mange omtaler.”
Virksomheden i Den Botaniske Have og Den Akademiske Plantage tydede på, at man prøvede på at tage ved lære af bl.a. Linnés synspunkter om det milde klimas fordele for Skåne:
”Man ville i dette nordiske land med tvang frembringe meget, som ikke engang i alle Tysklands provinser har god fremgang, og troede dermed, at Skåne, som den mest i syd beliggende provins, i særdeleshed burde have en tjenlig jordkvalitet for sydlige landes vækster. Man begyndte at så mange slags udenlandske farveplanter og plantede en hel del morbærtræ, således at man ikke skulle behøve at købe rå silke af italienere og franskmænd. Ifølge en af magistraten i Lund afgiven beretning, opdyrkedes omkring 100,000 morbærtræer fra frø, og disse overlevede flere vintre.”
Med hensyn til universitetet virkede Arndt mest interesseret i professorernes økonomiske vilkår. Han forlod Lund og den flade Lundasletten, ”verdens bedste landbrugsjord”, og begav sig til det nordvestlige Skåne, hvor Ängeltofta, Kullahalvøen og Helsingborg lokkede.
Lund | 
Lunds Domkirke |
Mønsterlandbrug
Ängeltofta gods, som ligger i Barkåkra udenfor Ängelholm, var blevet kendt for de rationaliseringer, som Ritmester Karl Georg Stiernsvärd havde gennemført i begyndelsen af 1800-tallet. I hans tid tidobledes gårdens afkast ved at han udskiftede jorden, afskaffede hoveriet og lod fremstille nye jordbrugsredskaber. Arndt var fuld af beundring over foretagendet på godset, en beundring, som senere kun blev overtruffet af besøget på Svanholm. Han beskrev Stiernsvärds rationaliseringsarbejde:
”Han traf nu en fuldkommen ny og virkelig dristig beslutning, nemlig at indskrive skotter og drive jordbruget efter skotsk og engelsk facon. Skotske smede lavede nye redskaber, og især lovpriste Arndt den skotske plov, som ej vender furerne, men opstiller dem mod hinanden, hvorved, ifølge skotternes påstand, jorden meget bedre kan formulde.”
Et nyt vekselbrug var blevet indført med seksfoldig skifte uden braklægning, og nye, udmærkede tyre af engelsk og hollandsk oprindelse var blevet hentet til godset. Ifølge Arndt var Ängeltofta et virkeligt mønsterjordbrug.
Ängeltofta gård | 
Mindesmærke på Ängeltofta |
Höganes og Helsingborg
Stenkulsminerne i Höganäs og stentøjsfabrikkerne i Helsingborg styredes af grev Eric Ruuth, som var blevet en agtet virksomhedsleder i Skåne, og han fik megen ros for sin måde at håndtere sine fabrikker.
”Grev Ruuth bør allerede med god grund anses for foreviget i sit fædrelands kulturhistorie, men i så fald – burde han da ikke stå der i endnu større glans, som den, som har lagt et stort offer på fædrelandets alter? thi han har vovet en stor del af sin anseelige formue på en usikker virksomhed.”
Arndt kom fra Rügen, hvor udsigt over land og hav var naturligt, og ved hvert et sted, som kunne tilbyde noget lignende, fik han nostalgiske følelser. Således også i Helsingborg:
”Foran byen Helsingborg er en bakke med et gammelt tårn, som kaldes Kärnan; her stoppede jeg op i nogle minutter. Sundet med sine hundredvis af skibe, Helsingør, Kronborg, Sjællands smukke strand, Københavns på afstand synlige tårne og hele det flade Skåne – alt lå foran mig og syntes at flyde bort ved horisontens yderste rand. Hvilke ønsker og billeder det vakte hos mig! Alle min barndoms fabelagtige drømme, at flyve over til Indien og Otaheiti på et skib, genoplivedes ved synet af alle disse utallige flag og vimpler. Hvor let kunne jeg ikke være på den anden side! I løbet af nogle timer kunne jeg befinde mig på den danske strand og et par timer derefter gå på Københavns gader.”
Byens skønhed gjorde et betydelig større indtryk end dens størrelse. Arndt gik ned fra fæstningen til et hus med indskriften English Tavern, som var en hyggelig, men dyr kro. Men ”det er meget naturligt på et sted, hvor antallet af rejsende og fremmede af forskellige nationer er så stort. Jeg spiste til middag med flere danskere og tyskere, mødte endda nogle landsmænd fra Pommern og fik således den fornøjelse, at i nogle minutter at tale mit hjemlige sprog.”
Indtrykket af Helsingborg som mødested bestyrkedes af beskrivelsen af Ramlösa, som lokkede besøgere fra nær og fjern, ikke mindst fra Danmark.
Landskrona og Malmø
Landskronas nye by gjorde et behageligt indtryk på Arndt.
”… thi under det forgangne århundrede er alt blevet anlagt efter en ny plan, og den gamle by flyttet til det nuværende sted… Byen er nu regelmæssigt anlagt med et smukt torv, brede, lige gader og nette huse.”
På Landskrona-egnen dyrkedes tobak, og byen havde, ifølge Arndt, fem tobaksfabrikker. Naturligvis forbigik Arndt ikke Hven som den, over hele Europa berømte ø, hvor Tycho Brahe havde bedrevet sin videnskabelige gerning.
Malmö var for Arndt den eneste by i Skåne, som kunne sammenlignes med de tyske.
”Landsiden af byen har hovedsagelig et oldfrankiskt udseende, er mørk og snævert bebygget, men desto smukkere er den del, som ligger nærmest slottet og havnen, særligt torvet. Dette er et af de smukkeste i verden; det udgør en firkant med mange prydelige huse, hvoriblandt rådhuset og landshøvdingens i særdeleshed udmærker sig.”
At manden fra Rügen værdsatte havets vide horisont fremgik desuden af besøget ved Malmøs havn og vandside:
”Man spadserer desuden meget på de grønne græsningsmarker og enge omkring byen, samt langs vandet og havnen, som ligger mod vest, og hvor man kan nyde aftenen i al sin skønhed. Herfra har man udsigt til København med sine i vandet glinsende tårne og uendelige mængde af vimpler.”
Besøg på Svaneholm
Det som måske gjorde størst indtryk på Arndt i Skåne var Rutger Macleans foretagende på Svaneholm.
”For nogle og tyve år siden udformede han en plan om at befri sine mange bønder, som var herregårdsdaglejere og fattige jordbrugere med ringe udkomme, fra denne tjenestepligt og gøre dem til selvstændige mennesker. Sikke en strid der blev på alle sider, fyldt med dumhed og fordomme! Men ikke desto mindre fuldførte han sit værk med standhaftighed og uden bitterhed. I flere år var han beskæftiget med at afstikke grænserne mellem sine og naboernes ejendomme. Hver bonde skulle nu besidde sin egen særskilte del af mark og eng, samt bo på selve ejendommen, således at han kunne styre sit arbejde fornuftigt og med bekvemlighed. Bønderne havde før deres agerstrimler på 53 forskellige steder, og ikke sjældent på steder beliggende fem kilometer fra gården. Disse marker kunne de aldrig passe ordentligt; kort sagt, de var i ussel stand”
Arndt overså ikke bøndernes utilfredshed med Macleans reformer:
”De fleste blev misfornøjede og kom med indvendinger, da han fremlagde sin plan samt det nye forpagtningssystem, som i øvrigt tilbød meget rimelige betingelser. Bøndernes misfornøjelse gjorde det nødvendigt for ham at umiddelbart tage fat på det hele, eftersom de, der hver for sig var blevet udskiftet, let kunne lade sig fæste andre steder, og at han derved til sidst, med alle sine menneskelige og patriotiske hensigter, kunne være havnet i ny forlegenhed gennem mangel på folk. Tyve hele hushold forlod ham og blev med glæde modtaget på de tilgrænsende ødegårde.
I beskrivelserne vedrørende Maclean og Svanholm dominerede naturligvis de økonomiske forandringer, men Arndt ville også tegne billedet af den oplyste mands omsorg for sine bønder:
”Hans uophørlige bestræbelse er at danne sine bønder og deres børn – thi han havde med god grund store forhåbninger for den kommende generation – til fornuftige, betænksomme og dygtige mennesker. I denne hensigt har han opført skoler for almuens børn, samt ladet bygge to skolehuse, et i Skurup ved kirken, som lyder under hans patronat, og det andet mod øst, omtrent i midtpunktet af hans område, for at børnene ej skal have en alt for lang og besværlig vej.”
Således håbede Arndt, at de skånske godsejere ville følge eksemplet på Svanholm, så det vantrevne og usle landbrug, som stadig dominerede landskabsbilledet, ikke skulle bestå alt for længe. Da han forlod godset for at fra Ystad rejse tilbage til Tyskland, nedskrev han følgende forhåbning:
”Ak mit fædreland! Hvornår skal din Maclean vise sig? Hvornår lærer man at forstå, at det er lige så skamfuldt som dumt, en synd mod Gud, jorden og mennesket, at behandle mennesker som slaver?”
Svaneholm gods |
| |
 | | Stor | Friedrich Kuhlau (1786-1832) |
| | Stor | Friedrich Kuhlau (1786-1832) |
|