| H. C. Andersen
| | H.C. Andersens valgsprog var ”At rejse er at leve” og han foretog utallige rejser i sin levetid. Nogle af de første gik til Nordsjælland og han rejste også adskillige gange over Øresund. |
Romantik og rejselyst
H.C. Andersen hører til de første der skildrer Nordsjællands lyksaligheder, om end det sker under tvingende omstændigheder Han læste til student under rektor Meisling, oprindelig i Slagelse, men da denne får embede i Helsingør rykker Andersen med og tilbringer et årstid fra 1826- 27 på latinskolen i Helsingør.
H.C. Andersen måtte love både rektor Meisling og sine velgørere at holde sig til skolegangen, men kunne ikke helt afstå fra skriveriet. Han skildrer sit første møde med sundtoldsbyen Helsingør, en provinsby med kosmopolitisk præg, således:
Helsingeur den 8. Juni 1826.
"Betragtet ude fra Vejen lovede Helsingeur mig ikke meget, men nu jeg er inde i den, synes den mig et lille København, og jeg tror ofte at være der; hvilken Færdsel! hvor livlig på Skibsbroen, her taler nogle tykke Hollændere deres hule Sprog, der hører jeg det harmoniske Italiensk, længere henne læsser de Stenkul af en engelsk Brig, saa jeg tror at lugte London. Sundet er besat med Skibe, der som Strandmåger svæver forbi Kysterne. -I Dag gik der et stort Krigsskib herigennem trukket af et Dampskib, de saluterede, og lystigt drønede det og gav ekko fra Kullen."
Udsigt mod Kullen |
Udflugt til Marienlyst
Kort efter ankomsten fik Andersen lejlighed til at opleve omegnen på udflugter med familien Meisling. H.C. Andersens begejstring taget i betragtning må man huske på at det finder sted i hans absolutte ungdom, før han foretager sine mange udenlandsrejser:
"Igaar var jeg med Meisling i Marienlyst; o, det er noget af det første(ypperste)jeg har set! Hvor Søen og hele Egnen er dejlig, Meisling siger, at hele Kysten her skal have megen Ligning med kysten ved Neapel; hvilke herlige Bakker er der ikke i Haven; alt forekommer mig som Schweiz, og jeg følte mig saa usigelig lykkelig, o man maa blive Digter eller Maler ved at se den dejlige Natur. O, Velgører, Tak! Tak! for hvert lykkeligt Øjeblik! Livet er dog Herligt!!!"
Tidspunktet må være omkring pinse, hvor der var fester ved Hammermøllen i Hellebæk:
"I de første Dage spadserede vi ret, besøgte Marienlyst og Hammermøllen, hvor M. betalte for mig og Børnene, for at vi måtte ride på Træhestene. Jeg har vist taget mig komisk ud...
Rektor Meisling | 
Byboere på udflugt | 
Udsigt over Helsingør |
Gensyn med Helsingør
Opholdet i Helsingør under rektor Meisling var en forfærdelig tid i Andersens liv og forklarer nok hans senere noget tvetydige forhold til Sjællands nordkyst, som han bl.a. senere titulerede Feberkysten og ”Det sjællandske Grønland”. Han skyede egnen og påstod han blev syg af at opholde sig her. Først omkring 1837 er der igen efterretninger om hans færden på Nordkysten imellem Helsingør og Hellebæk-Ålsgårde. Et dagbogsnotat fra d. 20-22. juni vidner herom, men der er ingen tanker tilbage på tiden i latinskolen 10 år tidligere:
"Kjøbenh.:20 [juni].
Oppe Klokken 4. Deiligt Vejr. Reitzel forærede mig en. Improvisator og et Lommetørklæde over Sverrig. Luftet lidt kjøligt. Klokken. 12 i varmt Solskin i Helsingør. Var med Gad i Kronborg. En vaad, kold Tåge, kom, som Skyer fra Kattegattet. Det øverste af Kronborg skjultes. Hveen et lavt Capri. Udsigt fra Boyes Have. Var hos Olsen (lidt Patient.)"
Kronborg 1825 |
Andersen over Sundet
H.C. Andersen havde besøgt Capri på sin Italiensrejse omkring 1830. Besøget hos doktor Olsen denne dag skyldes måske rejsefeber, for som det fremgår sætter Andersen torsdag den 22. over Sundet til Helsingborg og Sverige, som han nu besøger for første gang:
"I Helsingborg Soldaterne, særdeles smukke. Sproget klang som Musik. Den ny Havn. Springvand paa Torvet. Boer i Hotel de Munthe. Var anbefalet Dr Ohlsen, som boede meget elegant, han førte mig op gjennem Haver til Kjærnen, der ligger høit over Byen, ovenpaa var den græsgroet, som en Bakke, man anede ei at det var et Taarn. - Gik med Adolf Rosenkilde siden op til Kjærnen igjen. Sol-Reflexen paa det brede Sund glimrende, Vandet mælkehvidt. Kullen ragede op over Sundet…"
Efter et enkelt døgns ophold I Helsingborg går turen videre op igennem det nordvestlige Skåne og ind i Halland:
"Fredag 23.- Smerter og derfor ilde stemt. Graat Veir. Maleriske Fruentimmer. Birketræer. Kullen. Engelholm, den maleriske Træbro. Spiiste Frokost. Postillonen. Belmanns Vise. (Sjöbeck..) - Ved Laho1m forbi Lave-Elv med Vandfald, rundtom brændte Lyng. Klippenatur. Slette med et Monument for Kong Carl den 11. og en Steen, for Lützau:” stümpat men kämpande faldt her den tappre Lützau i Feldtslaget 17 August 1676.” - Halmstad, Middagsmad, en smuk Bro med støbt Jern. Fæstningsport. Bøgeskoven, den sidste i Sverrig. Falkenberg, det var Midsommers Festen, Pigerne pyndtede Maistangen i morgen Nat skal der være Dans...
…Løverdag den 24. Top Kaisa! siger vor Postillon. (Du min moder säg! Belmannsk Vise). I Varberg opreist en Midsommerstang, spiist godt…"
Måske har kusken sunget undervejs, som det fremgår er Andersen bekendt med Bellmans viser og stifter nu også bekendtskab med svenske midsommerskikke. Lützau var en dansk officer der blev dræbt under Skånske Krig, og som lokalbefolkningen har sat et værdigt minde."
Gentagne rejser
I årene 1839 og 1840 rejser Andersen rundt i Skåne og i 1849 bliver det til en større tur rundt i Sverige, som skildres i bogen I Sverrig fra 1851. I 1865 rejser H.C. Andersen til Stockholm og Uppsala, denne gang med jernbanen fra Malmø til Stockholm, som var blevet færdig i 1864. Andersens sidste ophold i Sverige finder sted i 1871, hvor han er på gennemrejse til sit første og eneste ophold i Norge.
H.C. Andersen på spadsertur |
|