| Administration og justits
| | Byerne havde med bytingene og i håndværkslaugene en vis selvjustits og administrativt råderum. Men tendensen i tiden efter reformationen var mere regulering fra centralt hold.
Øverst sad kongens retterting og siden hen den enevældige kongemagt. |
Udover den selvjustits, der udøvedes indenfor gilder og laug, er det oprindelig byrådet/ tinget, der befatter sig med byens retsvæsen og administration. Der er altså endnu ikke en adskillelse af den administrative, udøvende og den dømmende magt. Den daglige administration foregår på rådsstuen, det er her der træffes afgørelser og føres retsforhandlinger. I visse retssager anvendes nævningeting og afgørelser kan i nogle tilfælde appelleres til landsretten og i sidste instans kongens retterting.
Helsingør Rådhus
Frem til 1619 består bystyret af 2 borgermestre og 6-8 rådmænd, der var selvsupplerende og udelukkende repræsenterede de øverste sociale lag. Byrådet udpeger desuden en byfoged, der tager sig specielt af de udøvende opgaver og kan også ansætte forskellige "embedsmænd", såsom fattigforstander, bøddel, jordmoder m.m. En tilfældig dag d.12.6.1562 er følgende til stede på rådsstuen:
"Thenn 12. dag junij, neruerinndis paa raadstuenn her y Hellssinngør Hendrich Moenssen och Hanns Pouillssen, borgmestere, Annders Saxenn, Jacop Hanssen, Rassmus Hanssen och Jørgenn Wiig, raadmendt, Jenns Jepssenn, byfogit, mett noger aff borgernne."
Vurderingssager, arvespørgsmål og andre udredninger af økonomiske udeståender er faste punkter på dagsordenen, ligesom også sager vedrørende næringslivet forekommer hyppigt.
Helsingør Rådhus |
Moralens vogtere
Byrådet tager sig også af opretholdelse af lov, orden og tilsyn med den offentlige moral. En sag fra dagens protokol den 12. juni 1562 vidner herom. En skotte med navnet Thomas Væver klager over at hans nabo, Mikkel skrædders hustru " tit og ofte overfaldt ham med skældsord og tale". Thomas Væver truer derfor med at indklage den omtalte Charinne for rådet, hvortil Charinne skulle have svaret at hun bogstavelig talt ville skide både ham, borgermestre og rådet et stykke("…jeg wurder baade thig og thennom wed en lorth.").
Borgmesteren beder Thomas Væver om at føre bevis herfor og denne fører to vidner som bekræfter dette udsagn. Hertil kan Rasmus Olsen Bager tilføje at han forleden dag iagttog Charinne gå hjem om aftenen med "..en karl, som gick og legte på en gyde for hinde og fulde hinde ind y sit hus etc…". Borgmesteren beder de gode mænd om at huske denne begivenhed til en anden god gang.
Prostitution
Det antydes at omtalte Charinne også har været løsagtig og det er da også en kendt sag at prostitutionen i Helsingør var så omfattende at man måtte jage den samlede skare på porten. I 1591 pågreb man på en gang 22 som ”havde ladet sig bruge for penge” i skoven udenfor byen. Bland disse var en navngiven Marine Jacobsdatter, også kaldet ”Den hvide Høne”, som sammen med en anden blev kagstrøget og jaget ud af byen. Hun vendte imidlertid tilbage og blev denne gang dømt til sækken, dvs. til at blive druknet, en straf som man også anvendte ved hekseprocesserne. På forbøn af menigheden slipper hun dog fri.
Fire andre kvinder fra Helsingør bliver i 1605 dømt til kagen og landsforvist. De forsøgte at holde sig skjulte udenfor byen men blev igen pågrebet og dømt for ”Synd, Last, Modvilighed med Skørlevned, Ran og Slagsmaal”. Straffen var halshugning og den blev eksekveret. I det hele taget var vel de fattige kvinder, som måtte ty til hvad som helst for at overleve, den mest udsatte gruppe og det er som oftest dem vi også støder på i de hekseprocesser, som bliver mere omsiggribende i renæssancens tidsalder.
Prostitution | 
Bøddelens sværd |
|