| Trelleborgene
| | De første rigtige borge som vi kender i Skandinavien, foruden de såkaldte bondeborge, er Harald Blåtands cirkelrunde borge kaldet trelleborgene. Disse borge var vigtige ingredienser i den krigsmagt, som kongen skabte for at kunne erobre de danske områder. Det er stadigvæk ret omdiskuteret, hvorfra kongen fik idéen til disse fæstningskonstruktioner.
En sandsynlig teori er dog, at idéen skal ses udfra den baggrund, at kongen gennem giftermål fik obroditerna, et slaverfolk, som sin allierede i sin nordiske magtkamp. |
Generelt om trelleborge
I Danmark findes der i dag med sikkerhed rester af fire såkaldte ” trelleborge”. Borgene har haft en meget ensartet og strengt geometrisk opbygning. Borgtypen har haft en cirkelrund vold med porte/åbninger mod de fire verdenshjørner. To krydsende gader/veje har gået gennem borgen og de ensartede langhuse er grupperet i firlængede gårdformationerlangs hovedgaderne. I tæt tilknytning til en af portene har der været en kirke.
Tidligere troede man, at disse borge var blevet opført af vikingekongen Sven Tveskæg og havde fungeret som træningslejre for de styrker, som blev sendt til England. Ved hjælp af årringsdatering har man imidlertid kunnet bevise, at borgene har indgået i den samling af riget, som Sven Tveskægs far, Harald Blåtand, gennemførte i 970erne.
Den bedst bevarede ringborg er Trelleborg på Sjælland. 16 langhuse er fundet indenfor voldene og 15 i vifteform lige udenfor. 157 kristne grave er fundet uden for den ene port og angiver stedet, hvor der har ligget en trækirke. Årringsdatering viser, at borgen er opført omkring 975-978.
På Fyn har der ligget en trelleborg i Odense. Alle spor over jordoverfladen efter den er nu helt forsvundet. Der er dog foretaget udgravninger i voldgraven uden for borgen. Et træstykke er blevet årringsdateret til lige efter 980. Tæt ved borgen har der ligget en kirke.
Ringborgen Fyrkat ligger ca. 70 kilometer nord for Århus i Nordjylland. 16 langhuse har dannet fire grupper af gårde indenfor voldene. Ved hjælp af årringsdatering kan byggetidspunktet fastslås til midten eller slutningen af 970erne. Der er ikke fundet rester af nogen kirke uden for voldene, men der er ikke foretaget arkæologiske undersøgelser i området.
Aggersborg ved nordkysten af Limfjorden er den største af alle trelleborgene. Diameteren er hele 240 meter. Inden for voldene har der været ikke mindre end 48 langhuse fordelt i 12 store, kvadratiske grupper. Lige uden for den nordlige port ligger stadig stenkirken fra den tidlige middelalder. Den afløste den trækirke, som må være blevet anlagt her af Harald Blåtand.
Trelleborg | 
Rekonstruktion Slagelse | 
Fyrkat | 
Rekonstruktion af Fyrkat | 
Trelleborgenes plan |
Trelleborg i Skåne
Midt inde i middelalderbyen Trelleborg ved Skånes sydkyst blev der under jordarbejde i forbindelse med et nybyggeri fundet velbevarede rester af den trelleborg, som har lagt navn til den nuværende by. De nederste rester af borgvoldene og tørgraven som ligger uden for voldene kunne følges langs hele borgens nordvestlige fjerdedel, mens mindre udgravninger mod øst og syd afslørede borgens samlede størrelse.
I modsætning til de danske borge har Trelleborgs borg ikke været helt cirkelrund, men afvigelserne fra cirkelformen er minimale. Et andet særtræk er, at man ikke har fundet stolpehuller fra byggeri inde på borgområdet. Eftersom borgvolden er blevet føjet til i to etapper, må der imidlertid have ligget langhuse. Sandsynligvis har de dog været af en type, som ikke efterlader spor, f.eks. fordi væggene har hvilet på et træfundament oven på jorden.
Da der ikke er bevaret nogen trægenstande, har man ikke kunnet få nogen årringsdatering. Med såkaldt C14 teknik har alderen dog alligevel kunnet fastsættes til sandsynligvis omkring 970erne.
Trelleborg i Skåne | 
Trelleborgs borgvold |
Borgeby
Borgeby ligger ved Lødde å kun nogle kilometer fra Øresundskysten. Lige nord for åen ligger den store handelsplads fra vikingetiden ved Løddekøpinge. Terrænet skråner brat ned mod åen og oppe på den flade bakke har Harald Blåtand anlagt en af sine ringborge, de såkaldte trelleborge.
Rester af ringborgens vold ligger der endnu, men den er meget kraftigt nedpløjet. Ved udgravninger er det konstateret, at borgen har haft to byggefaser. Den første ringvold har været forholdsvis smal. Uden for volden har der været en voldgrav uden vand. Efter nogen tid er volden blevet udbygget med jord. Jorden er hentet fra en udvidelse af voldgraven, som derved er blevet både dybere og bredere.
Ved en udgravning i 1993 blev der på borgområdet fundet rester af et guldsmedeværksted. Værkstedet synes at have været i brug i slutningen af 900-tallet. Smykkerne, som blev fremstillet på stedet, har været meget fine og i en stil, som kun blev brugt af stormænd, antagelig dem, som var tæt på Harald Blåtand. Selvom kun et meget lille område blev undersøgt, er der altså sikre beviser på, at Borgeby i slutningen af 900-tallet har været et meget betydningsfuldt sted. Mønter fra midten af 1000-tallet med stednavnet indpræget antyder også, at kongen har præget mønter på borgen.
I 1100-tallet er et stort, firkantet stentårn sandsynligvis blevet opført midt i ringborgen. På dette tidspunkt må kongen have overdraget borgen til ærkebiskoppen i Lund. Borgeby blev derved en af ærkebispernes permanente besiddelser. I dag er der stadigvæk flere bygninger fra 1200-tallet frem til 1500-tallet.
Borgeby |
Findes der flere trelleborge?
I Danmark har fire såkaldte trelleborge været kendt i forholdsvis lang tid. I 1980erne og 90erne blev der i Skåne fundet yderligere to, Borgeby og en i Trelleborg. Selvom de begge uden tvivl var af trelleborgtypen, var der meget diskussion om dem. De danske trelleborge har kunnet sættes i forbindelse med Harald Blåtand, dvs. med en del af den danske nationalkultur.
Allerede da den svenske forsker Rikard Holmberg i 1977 fremlagde sin doktorafhandling ”Øresundskystens middelalder” fremførte han fakta og hypoteser om en mulig trelleborg i Borgeby. Den danske opponent anså den ide’ for at være fuldstændig forrykt. Trelleborgene fandtes kun vest for Øresund. Fundet af trelleborgen i Trelleborg i 1980erne anså den svenske rigsantikvar på sin side for at være en fuldstændig umulighed med den absurde begrundelse, at ”trelleborge ikke findes i Sverige.”
Et kontroversielt emne
Emnet trelleborge er derfor i højeste grad nationalt følsomt, hvilket ikke udelukker, at der sandsynligvis har været betydelig flere end de nukendte inden for det område, som Harald Blåtand underlagde sig. Den svenske forsker Sven Rosborn har i sin bog ” Den skånske historie. Vikingerne”, fra 2004 taget emnet op til fornyet undersøgelse. Resultaterne nedenfor stammer fra denne bog.
I dag kan man med temmelig stor sikkerhed sige, at Harald Blåtand i 970erne og 80erne underlagde sig en stor del af det område, som senere skulle blive Danmark . Kongen var gennem giftermål i alliance med det mægtige slaverfolk, obroditterne og han var blevet kristen. Det kristne indslag i trelleborgene er også særdeles tydeligt. Lige uden for en af borgportene ligger der altid en kirke eller spor af en i form af kristne grave.
Sct. Clemenskirkernes betydning
Sct. Clemens blev meget populær i 900 tallet, da han blev Kievs store skytshelgen. I den første periode efter kristendommens indførelse blev der i Skandinavien bygget et mindre antal kirker til Sct. Clemens’ ære. De var alle kongens personlige ejendom. Måske er det netop Harald Blåtand, der har taget Clemens som sin skytshelgen? Mange kriterier skal opfyldes i vores jagt på flere, endnu ikke afdækkede trelleborge. De skal være cirkelrunde volde med en diameter på omkring 150 meter, to hovedveje skal have krydset cirklen og skabt en åbning mod hvert verdenshjørne. Lige uden for en af disse åbninger skal der have ligget en kirke. Den skal være indviet til Sct. Clemens. Hvilke steder kan da komme på tale?
Kendte og mulige Trelleborge |
Roskilde
Ifølge kilderne kan det være Harald Blåtand, som har grundlagt denne by og det var hertil, hans lig blev ført for at blive begravet. Lige over for vikingetidens havn ligger i dag Sct. Clemens kirke, en af nordens ældste, bevarede stenkirker. Den er fra ca. 1080, men en tidligere kirke blev opført her omkring år 1030. Området danner et plateau, hvor der meget vel kan have ligget en trelleborg.
Sct. Clemens kirke i Roskilde |
København
Lige siden begyndelsen af 1900-tallet har det været kendt, at der har ligget en rund vold med en voldgrav midt inde i København mellem Rådhuspladsen og Gammeltorv. Det har været den almindelige opfattelse, at volden og voldgraven har udgjort befæstningen rundt om den ældste bydannelse. Det er helt forkert. Størrelsen svarer derimod næsten fuldstændig til størrelsen på trelleborgen i Trelleborg i Skåne. Befæstningen i København må altså være rester af en borg. Den er opført stort set inden noget kulturlag har kunnet nå at dannes. De manglende spor af tegl i kulturlagene rundt om borgen viser, at vi skal tilbage til tiden før midten af 1100-tallet. Den eneste borgtype, som er kendt fra denne tidlige periode, er Harald Blåtands trelleborge. Lige uden for det østlige voldområde er der fundet rester af trækirken, Sct. Clemens, Københavns ældste kirke.
Trelleborg i København? | 
Trelleborgens cirkel i dag. |
Lund
Uppåkra uden for Lund synes at være forsvundet i slutningen af 900-tallet og afløst af Lund lige nord for. Uden større betænkelighed kan man gå ud fra, at det er den kristne Harald Blåtand, som har nedlagt denne hedenske helligdom og flyttet magtcentret. At det nyanlagte Lund skulle have været uden befæstning forekommer temmelig usandsynligt, når vi ved, at der findes mindst to andre befæstninger i det Skåne, kong Harald netop havde erobret. Endnu i dag findes der en halvcirkelformet gade lige syd for domkirken. Diameteren svarer til størrelsen på trelleborgen i Borgeby. Lige ved siden af den borg, som sandsynligvis har ligget i Lund, lå også Sct. Clemens trækirke. Den var den eneste af Lunds mange middelalderkirker, der var ejet af kongen. I området er der også gjort to af Lunds ældste fund, begge fra slutningen af 900-tallet.
Trelleborg i Lund? |
Helsingborg
Helsingborg omtales som en by allerede i 1085. Navnet viser, at der må have ligget en borg på stedet inden da. Den eneste borgtype, som er kendt så langt tilbage, er kong Haralds trelleborge. Det middelalderlige tårn ”Kærnan” var omgivet af en cirkelrund mur omkring et område, som i størrelse helt svarer til de kendte trelleborge. Lige nord for dette område findes der på ældre kort tegn på volde, hvilket måske kan angive beliggenheden af en tidligere borg. Midt mellem voldene ligger Sct. Clemens trækirke, den ældste kirke i Helsingborg. Udgravede grave tyder på, at kirken er anlagt i slutningen af 900-tallet. Både beliggenheden i forhold til borgen og kirkens alder tyder på, at det kan være kong Harald, som har været bygherre.
Trelleborg i Helsingborg? |
Laholm
I den sydlige del af Halland ligger byen Laholm ved den store å Lagan. Laholm er Hallands ældste by og kirken er indviet til Sct. Clemens. Søfarende kan ikke komme længere op ad åen, da vandfald/fossende elve umuliggør videre sejlads. Nord for kirken er der endnu i dag tegn i det middelalderlige gadenet på, at der her har ligget en rund trelleborg. Lige nord for åen ligger der et ” købingsted”, dvs. en stor handelsplads fra vikingetiden. De topografiske ligheder med Borgeby er meget slående. Lagan fører ind til et af Smålands rigeste områder, Finnveden. Her er der mange runesten af den danske type. En af dem bærer teksten: ” Tumme rejste denne sten efter Assur, sin broder, som var i tjeneste hos kong Harald som søkriger.”
Trelleborg i Halland? |
Oslo
På den store runesten i Jelling står, at kong Harald underlagde sig Norge. Det bevarede, skriftlige materiale viser, at det især var Oslofjorden, kongen var interesseret i. I den middelalderlige bydel i Oslo har der været en Sct. Clemenskirke. Den blev bygget i sten omkring år 1100, men før den har der ligget to trækirker. Gravene ved den ældste trækirke er ved årringsdatering blevet tidsbestemt til perioden 980 – 1030. Lige vest for kirken har kongsgården ligget. Den ældste konstruktion har været en slags befæstning og i et mindre område har arkæologer kunnet påvise, at det har drejet sig om en høj, svagt buet vold. Foran volden har der været store, åbne grøfter. I betragtning af den tidlige datering af denne befæstning er det sandsynligt, at der i virkeligheden er tale om en trelleborg. I 1200-tallet benævnes området også flere gange som ” trællebjerget ”. |