| Christian den 4. i drømmerollen som feltherre. Hans deltagelse i 30-årskrigen 1626-29 blev en drønende fiasko og markerede starten på det dansk-norske riges nedtur. (Karel van Mander 1643, Frederiksborgmuseet) |
| Hasard om Øresundstolden. På denne hollandske satiretegning spiller Christian 4. og den svenske rigsforstander Axel Oxenstierna back-gammon om indtægterne fra Øresundstolden. |
| Christian 4. ombord på Trefoldigheden ved Kolberger Heide - mellem Fehmern og Kielerfjorden. Den danske konge mistede sit ene øje under søslaget den 1. juli 1644. Natinalromantisk maleri af Wilhelm Marstrand 1865(Frederiksborgmuseet). |
| Her ses hovedpersonen selv, Karl 10. Gustav, i imposant figur. Den svenske kongen døde pludselig allerede i 1660, så han nåede dårligt at nyde frugterne af sine anstrengelser. Maleri af D.K. von Ehrenstrahl. |
| Erik Dahlberg fulgte Carl d.10. Gustav tæt og forevigede en lang række begivenheder fra hans krigeriske karriere i tegninger, der omsat til kobberstik – tidens vigtigste visuelle medium - og med tilhørende tekst af tyskeren Pufendorf blev udgivet flere gange senere i århundredet. |
| Fredstaflet på Frederiksborg Slot. Ved selve taflet sidder den danske dronning for bordenden med Carl d.10.Gustav på højre side og herefter danskekongen Frederik 3.Til bords sidder endvidere nogle af de adelige militære øverstkommanderende og udenlandske diplomater. Stående omkring bordet en række svenske og danske adelige, heriblandt fredsforhandleren Joachim Gersdorf (14). Efter sigende fandt dronningen seancen særdeles ydmygende og satte ikke sine ben på slottet igen. |
| Dansk hovedforhandler ved fredsslutningen er rigshovmester Joachim Gersdorf , der også var blandt dem der gik ind for at starte krigen. Det hedder sig at han ved underskrivelsen udbrød: Gid jeg ikke kunne skrive. (Maleri af Hans Hansen 1800, Frederiksborgmuseet). |
| Svensk hovedforhandler var den tidligere danske rigshovmester, Corfitz Ulfeldt, der nu havde taget modpartens parti. Det er nok hævet over tvivl, at Ulfeldt, der oveni købet var gift med Christian 4.s datter, var drevet af hævntørst fordi den danske konge havde stoppet hans blændende karriere - men hvad forestillede han sig egentlig? Måske drømte han om adelsvælde i Skåne, hvor parret bosatte sig efter krigen, men snart måtte flygte fra. (Maleri af Sébastien Bourdon 1653, Frederiksborgmuseet). |
| Ankomsten til Frederiksborg Slot. (Udsnit) |
| Ankomsten til Frederiksborg Slot. (Udsnit) |
| Fredstaflet på Frederiksborg Slot. Ved festen blev der drukket 8.000 flasker vin, der var sejrssang ved to italienske kastrater og yderst til højre i billedet kan man også se en musikgruppe. I baggrunden til venstre bæres madretter ind, mens der fortsat ser ud til at ankomme gæster i højre side. |
| Dagen efter festen på Frederiksborg slot transporteres svenskekongen til Helsingør og låner Frederik 3.s lystyacht til transport over Sundet. Der saluteres fra Kronborg. |
| Svenskekongen modtages også med salut i Helsingborg og begiver sig herefter på en rundrejse for at tage sine nye besiddelser i øjesyn. |
| Øverst ankommer kongen i slæde til Landskrona, hvor han besigtiger citadellet med den svære befæstning.
Nederst ses ankomsten til Malmø - en større by efter tidens målestok. |
| Karl 10. Gustavs ankomst til Malmø - en større by efter tidens målestok. |
| Det sidste stik i Dahlbergs serie fra rundrejsen i Skåne viser kongen i slæden udenfor Christiansstad, der ligger godt forskanset midt i Helgeåen. |
| Efter det forgæves svenske angreb på København indledes der atter fredsforhandlinger, som denne gang bliver særdeles langvarige. Hovedforhandler på dansk side er den tidligere skånske adelsmand Axel Urup. (Albert Haelwegh, Frederiksborgmuseet). |
| I 1660 flytter Buxtehude fra Helsingborg til Helsingør, hvor han overtog faderens embede. Han boede i dette hus som stadig findes i Sct.Annægade. |
| Landskrona 1676. Den danske konge Christian den 5. modtager Landskronas overgivelse. (Maleri af Anton van Steenwinckel 1690, Frederiksborgmuseet). |
| Den danske prinsesse Ulrika Eleonora giftede sig med den svenske konge Karl 11.i Skottorp i Halland. Buxtehude havde skrevet en del af musikken til brylluppet og den kendte svenske præst Haqvin Spegel forrettede vielsen. Var brylluppet en forsoningsfest efter den grusomme, skånske krig? |
| Karl 11.i slaget ved Lund 1677. (D. K. von Ehrenstrahl, 1682). |
| Under Den skånske Krig var man vidne til en organiseret guerillakrigsførelse med alt hvad dertil hører af sabotage, overfald og bagholdsangreb. De skånske partisaner kaldtes snaphaner, men der fandtes også andre grupper af partisaner. De satte på forskellige måder skræk i livet på svenskerne, men også de skånske bønder var udsatte for trusler og overgreb. |
| Den svensk-tyske kunstner Lemke har lavet adskillige tegninger der illustrerer snaphanernes overfald. |
| Det lå i tiden at forsøge at styrke kongens magt på adelens bekostning. I forlængelse heraf ville man forsøge at skabe større enhed inden for landets grænser.
Johan Gyllenstierna blev kongens højre hånd i forbindelse med dette arbejde i Skåne, hvor specielle forhold gjorde sig gældende, fordi området lige var blevet erobret fra danskerne.
Gyllenstierna havde ideer om at centralisere administrationen af Skåne i Landskrona, som havde en god strategisk beliggenhed, også for at holde kontrol med Danmark. |
| Rutger von Ascheberg førte en noget anden forsvenskningspolitik end sin forgænger Johan Gyllenstierna. (Målningen finns på länsstyrelsen i Malmö) |
| Kroningen, eller hyldningen af den enevældige monark foregik, som det fremgår af billedet, midt i København, ved en ceremoni der adskilte sig fra adelsvældets kroningsceremonier. |
| Christian 4. opførte Rosenborg i 1606-34 som lystslot og privatbolig. Oprindeligt lå det udenfor byen i Rosenborg Have, som dog snart kom til at ligge indenfor den nye bymur, Østervold. |
| Tegning fra 1640´erne der illustrerer den hollandske opfattelse af situationen. Christian 4. og den svenske rigsforstander Axel Oxenstierna spiller hasard om indtægterne fra Øresundstolden. |
| Epitafium over borgmester Sander Leyels familie der var skotske indvandrede og i flere generationer beklædte borgmesterembedet. |
| Biskop Ninianus taler til tre forbrydere i gabestokken. Ninianus er Skotlands apostel og der var en del skottere i Helsingør.Sankt Olai Kirke i Helsingør. |
| Den formodede heks udsattes for en vandprøve. Var hun skyldig flød hun ovenpå, uskyldig, så sank hun! |
| Et epitafium viser mor med børneflok. Det virker realistisk i sin gengivelse. |
| Orgelspiller afbildet på oprindelige Buxtehudeorgel fra Mariakirken i Helsingborg. Befinder sig nu i Torlöse Kirke i Skåne. |
| Et relief på audiensporten viser scene fra det intime liv, omgivet af en hærskare af barokengle(putti). |
| I Lönsboda i Örkeneds Sogn i det nordlige Skåne er der opstillet en snaphanestatue. Udført af Anders Jönsson. |
| Venter på tekst |
| Mindetavle over Kirstine Brahe, der døde som 2 årig. Tycho Brahe skrev:
Til Kirstine min højtelskede kødelige datter. Udover sin alder livlig og velopdragen har jeg, faderen, affattet og sørget for dette." |
| Sct. Ninian giver almisser til tiggere og spedalske med bylder. Oprindelig i Sct. Olai Kirke, Helsingør.
Spedalske og andre kronisk syge holdtes som regel isoleret fra andre i dertil indrettede stiftelser. |
| Christian den udvalgte prins
(Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg/Rytterportræt By ukendt 1645) |
| Venter på tekst |
| Her ses Ole Rømer på toppen af sin karriere malet af den dansk/nederlandske maler, Jacob Coning, omkring år 1700(Frederiksborgmuseet) |
| Stig siger:Der bruges et andet billede, der hedder: Ole Rømer, men jeg kan ikke få lov til at slette dette i billeddatabasen |