| Helsingør - Sundtoldens by
Helsingør er, historisk set, en international by med en dramatisk historie. Med kun ca. fire kilometer til Sverige over Øresund har byen siden middelalderen været en færgeby, en slotsby og fra 1658 også en grænseby.
I flere århundreder var Helsingør, i skarp konkurrence med Malmø, Danmarks næststørste by og tilbage står, bl.a. takket være fremsynede politikere og en særdeles aktiv befolkning i 1960erne og 70erne, en af Europas bedst bevarede bykerner. Som perler på en snor ligger den ene velbevarede og nænsomt restaurerede bygning efter den anden i et retvinklet, skakbrætlignende gadenet fra 1400 tallet. De enkelte huses arkitektoniske fremtoning viser stiltræk fra 1500 tallet til nutiden.
En slentretur gennem byen kan gøres på en times tid og vi begynder denne byvandring ved Sveasøjlen på Havnepladsen..
Havnepladsen
Sveasøjlen
Sveasøjlen blev opstillet i 1947. Dens inskriptioner udtrykker danskernes taknemmelighed over den svenske stats gæstfrihed over for flygtninge fra Danmark under 2. verdenskrig. Blandt dem var mange danske jøder.
I dag mangler der en række fredede bygninger på pladsens østside. Efter en tragisk hotelbrand i 1938 blev bygningerne revet ned og stedet omdannet til parkeringspladser.
Helsingør Toldkammer
Den massive røde bygning på Havnepladsen er Toldkammeret, opført i 1891. Førhen lå der et pakhus fra 1781 . Herfra stammer det relief af Chr. 7, som ses over indgangsporten.
Siden 1977 har bygningen fungeret som kulturhus og sæde for Helsingør Turistbureau.
Helsingør Station
Helsingør Stationsbygning er fra 1891. Opført i en stil, der kaldes nyrenæssance. Mange udlændninge tror, det er Kronborg! Her knyttes færgetrafik og og togtrafik sammen på en effektiv måde. På ca.1½ time kan en skåning f.ex.. fornøje sig på forlystelsesstederne Bakken og Tivoli eller finde beskæftigelsesmuligheder i store dele af Øresundsregionen. Helsingørborgerne kan finde billige alternative boformer i Helsingborg.
Vender vi nu blikket mod Strandgade, der afgrænser Havnepladsen mod landsiden, er det to palæer fra 1700 tallets anden halvdel, der springer i øjnene. Det er Helsingørs overklasses historie fra denne periode, vi bliver præsenteret for i Strandgades facader mod havnen. Sundtoldens administratorers, skibsklarerernes og storkøbmændenes demonstration af tidens velstand efter Store Nordiske Krigs afslutning i 1720.
Strandgade 95:
Stephen Hansens Palæ. Opført i 1760 i rokokkostil for overkrigskommissær Stephen Hansen, en betydningsfuld mand ved Øresunds Toldkammer. Palæet er tegnet af den kendte arkitekt Philip de Lange.
Strandgade 93:
Det Claessenske Palæ. Opført i 1793 af skibsreder og købmand, J.J.Claessen. Byggestilen er en særegen form for nyklassicisme.
Strandgade 91:
Rasmussens Gård er opført i 1637 af toldvisitør Christen Rasmussen. Murankrene i facaden danner bygherrens og hans hustru, Kirstine Olufsdatters, initialer .
Bygningen er i dag kendt som ”Skibsklarerergården” og er museum for sundtoldstiden. Her er bl.a. en butik, der sælger ”originale” varer. I gården er der ligesom i 1700 tallet et lille bryggeri, der fremstiller husets eget øl.
Strandgade 85-87:
Den engelske konsul Fenwicks gård er en samling af huse. Forhuset er fra 1600. Over porten inde i gården er indstøbt en kanononkugle, der stammer fra englændernes bombardement i 1801. Ved skæbnens ironi ramte de deres egen konsuls gård med netop denne kugle.
Via det smalle og nærmest klaustrofobiske, middelalderlige Gl. Færgestræde skal vi nu op på byens hovedgade, Stengade.
Gl. Færgestræde
Gadenavnene i Helsingør fortæller, som i andre byer, en god del kulturhistorie. I det middelalderlige gadenet var det Gl. Færgestræde, der førte ned til færgerne.
I strædet har der gået høns og svin og rodet i det affald, som beboerne smed ud. Stanken kan man tænke sig til og Helsingørs mange pestepidemier kan sikkert sammen med de talrige, fremmede sømænds tilstedeværelse tilskrives det eldorado, der hér blev skabt for rotter og andre smittebærere.
Stengade
Ved Gl. Færgestrædes udmunding i Stengade befinder vi os nu på Helsingørs hovedstrøg. Som navnet antyder, var det her, de velhavende borgere i middelalderens Helsingør fik bygget byens første stenhuse.
Stengade 66:
Oxernes gård, opført i 1460 af lensmanden på fæstningen Krogen, Johan Oxe. Senere blev huset beboet af "det danske skriftsprogs fader", Chr. Pedersen, der i første halvdel af 1500 tallet som den første oversatte bibelen til dansk. Bemærk den kamtakkede gavl fra den oprindelige bygning.
Stengade 64:
Dahls Gård. Her ser vi et særdeles fornemt eksempel på barokstilen. Gården er opført af købmand Nicolai Dahl i 1739 og fremstår stort set som på opførelsestidspunktet.
Stengade 59:
Helsingør Rådhus
Skråt overfor Dahls Gård ligger Helsingør Rådhus. Det er opført i 1855 og der er bl.a. benyttet munkesten fra det gamle rådhus. Det lå samme sted og var opført i 1560erne. Over indgangen ser man to sandstensrosetter fra det tidligere rådhus med Frederik II’s og Dronning Sofies våben.
Den pompøse bygning er i nygotisk stil. Den er bygget et par år før Sundtoldens ophævelse på et tidspunkt, hvor byen ikke kunne forudse, hvilken økonomisk dvaletilstand, den ville synke ned i.
Via et andet lille stræde, Brostræde, bevæger vi os nu ned til Strandgade.
Brostræde
Navnet på strædet har samme maritime oprindelse som Færgestræde. Det førte ned til de skibsbroer, som udgjorde byens oprindelige havn.
I dag er det lille stræde nærmest internationalt kendt, især blandt børn, for her finder vi iskagebutikken, hvor man køber Helsingørs berømte Brostrædeis.
Strandgade- fra nordøst mod sydvest
Strandgade er flere århundreder yngre end Stengade. Strandlinien har tidligere ligget meget tættere på Stengade og først med opførelsen af en bymur mod vandet i 1620 begyndte området at få karakter af en gade.
På hjørnet af Brostræde og Strandgade ligger:
Strandgade 77-79:
Det gamle Svaneapotek. Det oprindelige hus er fra omkring år 1500 og opført i sengotisk stil. Fra 1578 var det byens apotek. På facaden ses svaner og et solur. Murankrene danner årstallet 1634 og initialerne for bygherren, rådmand Johan Kruse og hans hustru. Huset ophørte først med at fungere som apotek omkring 1970.
Vi fortsætter nu til højre ad Strandgade med Havnepladsen på vores venstre hånd.
Strandgade 71:
Marstrands Skibsproviantering fra 1847 er et fint eksempel på en forretning fra sundtoldens tid. .
Strandgade 55:
Badskær Jacob Willumsens gård er et renæssancehus bygget i 1592 lige efter opførelsen af Kronborg og man mener, det er en af Frederik II’s flamske håndværkere, der har været på spil her..
Huset er vel nok et af Helsingørs smukkeste renæssancehuse og fredet i klasse A.
Over nabohuset, Strandgade 53, kan man se en fløjstang med tre kroner over hinanden. De vidner om de 100 år efter 1750, hvor ejendommen husede det svenske generalkonsulat.
Strandgade 39:
I vore dage et moderne hus. Et tidligere hus på grunden var fra 1700 tallet og ejedes i lange perioder af en række af Helsingørs jøder. Omkring 1800 var det jødernes skole og synagoge..
Strandgade 27:
Den ældst daterede bindingsværksbygning i Helsingør og et af byens mest interessante huse. Som det fremgår af årstallet ved indgangen er huset fra 1577 og lagde i mange år lokaler til værtshuset ”Ankeret.” Læg mærke til bladene og kølbuerne, der er udskåret i træværket.
Bemærk det skarpe knæk Strandgade brydes af netop her.
Strandgade 19-21:
Husede engang herberget og værtshuset "Norske Løve." Huset er opført i 1770 af en færgemand og har igennem 1800 og 1900 tallet været ombygget i flere omgange. Sidst i 1980, hvor nr.19 blev markant adskilt fra nr.21 og fik sin oprindelige bindingsværksfacade tilbage. Processen er et godt eksempel på, hvordan de gamle huse i Helsingør restaureres i samarbejde med bevaringsafdelingen i kommunen.. Beboerne fotograferede arbejdets 3 faser. Se billederne nedenfor:
Strandgade 1:
Huset er opført i 1760,erne og har indtil sundtoldens afskaffelse i 1857 altid været beboet af færgemænd, bl.a. fra 1801-1817 den kække og berygtede sørøver, kaper og eventyrer Jens Lind, som især blev kendt for sin frygtløse indsats under krigen mod England 1807-14 og for en sejlads til Rusland i snestorm i en lille åben jolle.
Vi forlader "den kække færgemands" hus og går nogle få meter tilbage. Her finder vi Gyldenstræde, som er det sidste af de tværgående stræder, der fører fra Strandgade op til Stengade.
Vi går op ad Gyldenstræde og til højre ad Anna Queenstæde.
Gyldenstræde, Anna Queenstræde og Skyttenstræde
Gyldenstræde er opkaldt efter købmand Knud Gylden, der ejede ejendommen Gyldenstræde 2 i perioden 1736 - 1771.
Mellem Gyldenstræde og Skyttenstræde løber det lille pittoreske stræde, Anna Queenstræde, som er navngivet efter købmand Hans Quies enke. Købmanden ejede de fleste af ejendommene i strædet.
Anna Queenstræde 2 er sandsynligvis bygget i 1600 tallet og i 1700 tallet var her bryggeri og brændevinsbrænderi.
For enden af Anna Queenstræde drejer vi til venstre ad Skyttenstræde.
Strædet er opkaldt efter slægten Skyts, der i begyndelsen af 1700 tallet beboede hjørneejendommen mod Stengade 18. Strædets små huse var i 1600 tallet udlejningsejendomme, men blev senere købt af færgemænd og fiskere.
Vi går gennem det hyggelige stræde og drejer til højre ad Stengade.
Stengades midte
Stengade 20:
Borgmester Iver Pedersens gård på hjørnet af Skyttenstræde er fra 1600 tallet. Bygningen er et af de få, der er tilbage af de mange bindingsværkshuse fra renæssancens Helsingør. Bemærk de udskårne kølbuer, blomster og akantusblade i træværket.
Stengade 40:
”Jochm Langens Hus” Inskriptionen på plattysk over døren betyder oversat: ”Dette hus har den ærlige mand, Jochm Langen ladet bygge i året 1604 d. 3.feb. Hvor gud ikke giver sin velsignelse til huset, der arbejder enhver forgæves.” Bemærk også her udskæringerne i træværket.
Stengade 46:
"Det svenske konsulat". Opført i klassicistisk stil ca.1784 for den svenske generalkonsul. Bygningen krones foroven af et skjold med den svenske Kong Gustaf III’s initialer. I et værelse på første sal afsvor den franske hærfører Bernadotte i 1810 sin katolske tro og konverterede til protestantismen for at kunne blive konge af Sverige. Ejendommen blev i 1902 overtaget af Det kongelige privilegerede Skydeselskab i Helsingør, heraf initialerne over porten.
Stengade 53:
"Hotel Øresund". Huset var i sin oprindelse et middelalderhus, men er ombygget utallige gange, senest i 1904. Over hjørnevinduet ses en teksttavle med en plattysk indskrift til minde om pesten i 1654. Oversat til dansk står der: "Mangen ærgrer sig over, hvad han ser og må dog finde sig i, at det sker i 1654". I 1771 blev bygningen indrettet til herbergsgård, byens fineste. Hotelvirksomheden fortsatte helt frem til begyndelsen af 1960erne.
Vi drejer nu til venstre ad Bjergegade.
Bjergegade
Navnet skyldes en tidligere forhøjning i gaden.
Axeltorv
Torvet blev etableret efter en brand i 1864. Tidligere købte man grøntsager, kød og fisk andre steder i byen.
Nu er her torvedag onsdag, fredag og lørdag.
Vi drejer nu til højre ad Sudergade.
Sudergade
Suder er plattysk og betyder ”skomager.” Suderne holdt til her i det, der tidligere var byens udkant på grund af stanken fra garvningen af læder.
Sct. Annagade - Klosterkomplekset
Sct. Annagade 38:
Karmelitterklosteret er fra sidste halvdel af 1400 tallet og det bedst bevarede middelalderlige klosteranlæg i Nordeuropa. Det har efter reformationen i 1536 bl.a. tjent som hospital og latinskole. Nu huser det bl.a. administrationen for stiftsøvrigheden for Helsingør stift.
Sct. Annagade 38:
Sct. Mariæ Kirke, der hører til klosterkomplekset, blev i 1577 administrativt adskilt fra dette og indrettet til Helsingørs "tyske kirke" for de mange tyskere og hollændere, der boede og arbejdede i byen. En stor attraktion er kirkens orgel, der stammer fra 1663, hvor organisten var den berømte komponist Diederich Buxtehude. Kirken afholder mange orgelkoncerter, der har et stort publikum.
Sct. Annagade 36:
Karmelitterhuset blev i 1516 af karmelittermunkene indrettet som hospital med plads til 8-10
senge beregnet til udenlandske søfolk. I 1630 købte Helsingør by ejendommen og indrettede den til fattiggård for op mod 100 stakler, som blev beskæftiget med at spinde, reparere tovværk o.lign. under kummerlige forhold.
Denne funktion havde huset helt frem til 1902. Idag rummer bygningen Helsingør Bymuseum.
Vi går nu ned ad Hestemølle stræde med klosteret på vores venstre hånd.
Hestemøllestræde - Wibroes Bryggeri
I Helsingør har der, som i de fleste danske byer, aldrig været langt fra kirke til værtshus.
På hjørnet af Hestemøllestræde og Sophie Brahesgade ligger en bygning, der er den sidste rest af bryggeriet Wiibroes anlæg her på stedet. Bygningen er fra 1862 og opført af bryggeriets grundlægger, Carl Wiibroe.
I 1800 tallet gik ølproduktionen fra hjemmebryg til storstilet industriproduktion. I Helsingør førte denne udvikling til skabelsen af én af byens største arbejdspladser: bryggeriet Wiibroe. Det blev en del af den industri, der kom til at udgøre livsnerven i Helsingør efter afskaffelsen af sundtolden.
På hjørnet af Hestemøllestræde og Sophie Brahes Gade lå tidligere en gård beboet af Tycho Brahes søster og forskningsassistent, Sophie, som gaden har fået navn efter. Denne gade følger vi og drejer til højre ind på kirkepladsen.
Sct. Annagade - Sct. Olai Kirke - Buxtehudes hus
Sct. Annagade 12:
Sct. Olai Kirke, Helsingørs Domkirke, er i sin oprindelse en enskibet, romansk teglstenskirke opført i perioden 1200-1250. I nordfløjen kan ses 20 m. murværk fra den oprindelige bygning. Omkring 1560 havde kirken stort set det udseende, den har i dag; men i en periode fra 1615 havde kirken et imponerende, over 50m højt spir kaldet ”Helsingørs jomfru.” Det blæste desværre ned i 1737.
Fra sideindgangen til kirken ses:
Sct. Annagade 6:
Komponisten Buxtehudes hus.
Forhuset kan føres tilbage til 1682; men dele af det er fra middelalderen. Huset fungerede som organistbolig for Sct. Olai Kirke, hvor Buxtehudes far var organist. Buxtehude selv boede i det oprindelige hus, mens han var organist ved Mariækirken fra 1660-1668. Senere har huset været værtshus og slagterbutik og nu er der beboelse.
Fra kirkepladsen fører en smal passage tilbage til Stengade, hvor vi skal se et par bemærkelsesværdige renæssancehuse.
Stengade - Renæssancehuse
Stengade 72 - 74:
I daglig tale: Dommergården, er bygget i sengotisk stil og kaldes også Lejelernes Gård. Den er opført i 1500 tallet af den skotske slægt: Lejelerne. To medlemmer af denne slægt, far og søn, blev begge borgmestre i Helsingør.
Den latinske indskrift på facaden betyder oversat: ”Min frelser lever og på den yderste dag skal jeg opvækkes af jorden og i mit kød se Gud, min frelser.”
Stengade 76:
Tolder David Hansens gård, opført i 1579 er et velbevaret, borgerligt renæssancehus. Tolderen boede aldrig selv i huset, men lejede det ud til Chr.IV’s økonomiske rådgiver, Jonas Charisius.
Vi fortsætter nu ned til enden af Stengade, der munder ud i Wiibroes Plads.
Wiibroes Plads
Her lå Øresunds Toldkammer, opført i 1740. Arkitekt: N. Basse. Det blev revet ned i 1860, efter sundtoldens ophævelse. Løven midt på pladsen var en del af et springvand, der stod foran toldkammeret.
Pladsen er nu domineret af to palæagtige bygninger, der begge er opført af embedsmænd ved Toldkammeret:
Stengade 81:
Trentwedels Gård, også opført 1770 i rokokkostil for passkriver J.F. Trentwedel, der mest var kendt for sin dårlige embedsførelse. I dag kaldes bygningen:” Færgegården” og rummer flere restauranter.
Stengade 83:
Toldkommissær Frantz von der Ostens palæ, opført 1770 i rokokkostil.
Vi går nu ned til havnen og til højre og står igen på Havnepladsen .Her slutter byvandringen.
| |