| Vand forener
Historisk set har et sund altid fungeret som en vigtig forenende faktor mellem landsdelene. Bl.a. fordi vand som transportvej var langt mere fremkommelig end transport gennem skove, bjergområder og sumpedee egne. Og i de tilfælde, hvor man med det blotte øje kan se landskabet på den anden side af sundet, skabes der vel også en eller anden form for samhørighedsfølelse.
Allerede i 1000-tallet kunne Adam af Bremen konstatere, at forbindelser mellem Sjælland og Skåne var ganske almindelige, særligt mellem Helsingør og Helsingborg. Lige siden har der været livlige kontakter over sundet kun midlertidigt mindsket i forbindelse med krigstilstande.
Middelalder
I middelalderen var kontakterne mellem Skåne og Sjælland betydelige. Lund i Skåne var således hele Danmarks kirkelige "hovedstad", og det omfattende sildefiskeri i Øresund havde sit internationale handelsmæssige centrum i Skanør, det såkaldte Skånemarked.
Renæssance
Under renæssancen var det naturligt for f.eks. Tycho Brahe at rejse frem og tilbage mellem Skåne, Hven og Sjælland, og i 1600-tallet kan man konstatere, at Buxtehude fungerede som komponist og orgelspiller i både Helsingør og Helsingborgs kirker.
Begrænsede kontakter
Da Skånelandene efter 1658 blev svensk, blev Øresund for første gang en grænse mellem to stater. Det har givetvis haft en negativ indvirkning på på kontakterne over sundet, men befolkningen fortsatte trods alt med at besøge hinanden. Den svenske videnskabsmand Linné beretter bl.a. om dette i sin, Skånske rejse 1749, hvor det dog også fremgår, at de mange krige og adskillelsen fra Danmark havde isoleret og fattiggjort store dele af Skåne.
Transportrevolutionen
Dampmaskinen fik en revolutionerende betydning for Øresunds overfarten. Med dampskibene blev overfarten nu uafhængig af vind og vejr, og i 1800-tallet begyndte en regulær trafik over sundet. Der er vist ikke tvivl om, at denne udvikling havde lige så stor eller større betydning for den fredelige udvikling mellem de to nabolande end den skandinaviske bevægelse.
Da jernbanenettet blev etableret på begge sider af sundet, kunne to forskellige transportnet nu integreres via togfærger.
Telegrafen -datidens internet
Med opfindelsen af telegrafen i 1800-tallet fik man et nyt og revolutionerende middel til hurtig kommunikation over både korte og lange afstande. I forbindelse med handel, politik og militære funktioner kan den dette kommunikationsmiddel næppe overvurderes. Det blev hurtigt verdensomspændende, og et af de første tiltag fra dansk og svensk side blev nedgravningen af Danmarks første underjordisk kabel i 1855 på den korte strækning mellem Vedbæk via Hven til Hillesborg nord for Landskrona på den skånske side. Og hermed var Sverige og Danmark også sammenkoblet på nettet.
Flyvemaskiner
I Norden fandt flyvemaskinernes "barndom" sted i Øresundsregionen. At være den første der fløj over sundet blev et ambitiøst mål for datidens flybaroner. I løbet af 1920-erne blev synet af flyvemaskiner mere og mere almindeligt og Kastrup og Bulltofta blev centre for regulær flypendling over sundet.
Øresund som flugtvej
Den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig blev et kommunikationsgennembrud mellem den danske og svenske befolkning. Det neutrale Sverige blev, i bogstaveligste forstand, et lys i mørket for det besatte Danmark. Øresund blev en flugtvej for tusindvis af danske flygtninge; først og fremmest de danske jøder og modstandsfolk. Og, som verdenskrigen udviklede sig, efterhånden også som det farvand, hvor danske soldater kunne sejle over og oprette en hemmelig hær på svensk grund. En gestus, hvor udtrykket broderfolk fik en særlig betydning på begge sider af Sundet.
Færgerne
Efter anden verdenskrigs begrænsninger af rejsende over sundet fandt der i 1950,erne på det nærmeste en eksplosion sted i antallet af rejsende. Afgørende faktorer var her først og fremmest ophævelsen af pastvangen mellem Danmark og Sverige og den fremstormende bilisme. I kølvandet af opsvinget udvikledes der meget hurtigt en helt speciel færgekultur, hvor rejsen udviklede sig fra kun at være en nyttetrafik til også at omfatte rene fornøjelsesture med sang og bægerklang i de toldfrie omgivelser.
Øresundsintegrationen
Udbygningen og effektiviseringen af kommunikationen over Sundet i den sidste trediedel af 1900-tallet betød, på det nærmeste, en genforening af den traditionelt historiske sammenhæng mellem landsdelene Skåne og Sjælland. Alt efter det konjunkturbestemte arbejdsmarked, boligmarked, detailpriser og kulturelle tilbud etc. pendlede befolkningen nu frit og selvfølgeligt over det smalle farvand mellem Malmø og København og Helsingør/Helsingborg.
Øresundsbroen
Den korte afstand mellem Sjælland og Skåne havde i hele 1900-tallet været en udfordring for mange kreative hjerners forslag til en fast forbindelse mellem landsdelene. I år 2000 blev en kombineret bro og tunnelforbindelse realiseret. Broen har siden været et yderligere alternativ til overfarten og intensiveret kontakterne.
Det er især forbindelsen mellem København og Malmø, der har glæde af dette, men der findes nu planer om også at sammenbinde Helsingør og Helsingborg med en fast forbindelse.
En historisk og naturlig region i Europa
Måske er den mest effektive fredsbevægelse, at vi mennesker besøger hinanden. At mulighederne for dette i historiens løb er blevet øget i Øresundsregionen betyder, at det efterhånden er blevet en hverdagsagtig ting, at krydse de nationale grænser. Der er vist ikke nogen, der længere ser Øresund som en grænse, men snarere som et forbindelsesled. Som det altid har været. En udvikling, man forsøger at udvikle i hele Europa.
| |