|
Kilderne til belysning af klostrenes oprettelse og udvikling er ofte sparsomme, men i tilfældet Æbelholt Kloster har vi en udførlig beretning, som dog skal tages med forbehold idet der er tale om en såkaldt levnedsskildring, der sigter på at hovedpersonen, i dette tilfælde abbed Wilhelm af Æbelholt, skal ophøjes til helgen. Det sker i øvrigt ved en pavelig kundgørelse(bulle) d.21.januar 1224, 21 år efter abbed Wilhelms død d.6. april 1203.
Der eksisterede tidligt et munkesamfund på Eskilsø i Roskilde Fjord, som ikke fungerede tilfredsstillende. Wilhelm, der er hidkaldt fra Frankrig, bliver i første omgang klosterforstander her og strammer op på klosterreglerne. I 1175 flyttes klosteret til Æbelholt og antager navn efter lokaliteten.
Fra Eskilsø til Æbelholt
Æbelholt Kloster blev grundlagt på jorder, der var skænket af Hvide-familien. En rydning i Grib Skov med en frugtbar holm i en lille sø og med et åløb i nærheden. Ikke den bedst tænkelige landbrugsjord, men både Absalon og slægtningen Peder Sunesen(1161-1214), der afløser Absalon som biskop i Roskilde i 1191 og bliver kongens kansler i 1201, støttede løbende klosteret.
I abbed Wilhelm brevveksling findes bl.a. nogle breve stilet til ærkebiskoppen, ”den herre af Lund”, som i dette tilfælde må være Absalon. Brevene vidner om store problemer med at få klostret til at fungere. Velynderen Peder Sunesens bortgang beklages og den ulykke, der er overgået klosteret, da dets ladebygninger for anden gang er gået op i luer.
Augustinerne
Æbelholt Kloster hørte til augustinerordenen, som lagde vægt på sjælefrelse og måske har landbrug og teknik ikke været klosterets stærke side. Et andet brev beretter således at man hidkalder hjælp fra Esrum Kloster for at løse problemer med vandforsyningen. Absalon havde skænke tblyrør til klostrets vandsystem, men der er åbenbart problemer med at få det til at fungere. En broder Stefan har allerede en gang hjulpet klostret, men Wilhelm skriver til Abbeden af Esrum og beder endnu engang om assistance.
Klostrets opgaver
Det var Absalon store jorddonationer og pengegaver der gjorde det muligt at flytte klosteret til de nyopførte bygninger ved Æbelholt i Tjæreby sogn i 1175. På dette tidspunkt har formodentlig en bolig til kannikkerne og en trækirke stået færdig. Samme år får klosteret et pavebrev der giver klosteret ret til
”at modtage gejstlige og lægfolk, frie og bundne, der flygtede fra verden til omvendelse og uden modsigelse beholde dem” og desuden tilstedes klosteret ”frit gravsted, så ingen kan modsætte sig, hvis nogen ønsker begravelse der”.
Hermed er klosterets opgaver i forbindelse med sjælefrelsen defineret og omkring 1183 er klosterbrødrenes antal omtrent 25 og man bespiste ifølge abbed Wilhelm på enkelte dage mere end 100 personer. Ifølge forskellige beretninger har der været knyttet herberger til disse funktioner, i første omgang sandsynligvis et gæstehus for gejstlige og fornemme fremmede, men fra omkring 1196 fremgår det at et fattigherberg også har været en realitet.
Kirken indvies
Efter Abbed Wilhelms død og helgenkåring i 1224 bliver Æbelholt et søgt valfartssted og da gæsteopholdet var gratis har det vel yderligere belastet klosterets økonomi. I 1176 påbegyndes på Absalons foranledning opførelsen af en stenkirke, men trækirken benyttes stadigvæk ved Wilhelms begravelse i 1203. I 1210 indvies teglstenkirkens kor og kirken antager karakter af valfartskirke, hvilket forstærkes yderligere da Skt. Wilhelms helgenben i 1238 overføres til kirkens højalter.
| |