| Uranienborg på Hven
Renæssancefyrsten Frederik 2.havde blik for Tycho Brahes format og tilbød ham støtte og d.18.2.1576 tilstedes han en årlig udbetaling på 500 daler, en statsstøtte af dimensioner. Kongen havde under tilsyn med byggearbejdet på Kronborg fået øen Hven i tankerne, som et passende sted for Tycho Brahes virksomhed, og Tycho Brahe kunne få den som len på fordelagtige vilkår, hvis det kunne afholde ham fra at rejse til udlandet. Tycho Brahe accepterer kongens tilbud.
Ovenikøbet får Tyge 400 rigsdaler til opførelse af et hus på Hven. I august 1576 påbegyndes byggeriet af Tycho Brahes nye bolig Uranienborg, opkaldt efter himmelgudinden Urania. Det praktiske arbejde udføres som hoveriarbejde af øens bønder, og som ledere af byggeriet har man bl.a. foreslået to af de fra Kronborgbyggeriet kendte nederlandske bygherrer Hans von Paeshen og Hans van Stenwinckel. Selve byggeriet er inspireret af norditaliensk renæssance, som Tycho Brahe har stiftet bekendtskab med under sine udenlandsrejser, og der er næppe tvivl om, at han selv har bidraget til udformningen af byggeriet.
I vore dage er der ikke mere tilbage af slottet.
En symbolsk bygning
De centrale del af grundplanen udgøres af et kvadrat, der måler 60 fod, ca 15,5 meter på hver side. Dette kvadrat deles af vinkelrette korridorer, der deler grundkvadratet i fire ens mindre rum og endvidere forbinder symmetriske tilbygninger i nord- sydlig retning og ligeledes symmetriske indgangspartier i øst og vest.
Bygningen består af to etager, fuld kælder og en kvistetage. Uden påbygningen er tilføjet altaner til brug for observationer og en del af kælderen er beregnet til kemisk laboratorium. Astronomien og kemien/medicinen var de videnskaber man ville give sig af med og det angives tillige med to figurnicher over indgangspartierne. De allegoriske fremstillinger her har været knyttet sammen med nogle korte latinske inskriptioner: DESPICIENDO SUSPICIO og SVSPICIENDO DESPICIO, hvilket betyder noget i retning af: Idet jeg ser ned skuer jeg opad, og idet jeg ser op, skuer jeg nedad.Den første sentens er møntet på de kemiske eksperimenter, den anden refererer naturligvis til de astronomiske studier.
Stjerneborg
Det var vigtigt at instrumenterne stod helt stille, hvilket viste sig at være svært i en bygning. Derfor fik Tycho Brahe bygget Stjerneborg, hvor instrumenterne blev placeret på marken eller under marken. Dermed blev underlaget så stabilt, at fejlmålinger på det nærmeste forsvandt.
Kosmologien
Den dybere mening med Tycho Brahes valgsprog er, at de videnskabelige studier har kosmologisk sammenhæng, at der er indbyrdes forbindelse imellem studiet af de jordnære ting og det guddommelige og at studiet af planetsystemets opbygning har relation til den jordiske tilværelse.
Uranienborg var således ikke alene hjem og arbejdssted for Tycho Brahe, men udtrykte tillige arkitektonisk og på anden vis den livsopfattelse og verdensanskuelse, der ligger til grund for Tycho Brahe og mange andre renæssancehumanisters arbejde og virke: En tro på at udforskning og kortlægning af virkeligheden vidner om den kosmologiske sammenhæng, der ligger bag.
Havekunst og medicin
Det samlede kompleks omkring Uranienborg viser igen det sammenhængende og symmetriske, her i haveanlægget og de omgivende voldanlæg. Haveanlægget er et af renæssancens interesseområder, men her har det også tjent mere praktiske formål, idet træerne også var frugttræer og bedene rummede såvel grøntsager, som urter, der også kunne indgå i medicinske opskrifter.
Vi ved at både Tyge og hans lærde søster Sophie Brahe, der i lange perioder opholdt sig på Hven, gav sig af med at fremstille medicinske præparater, endda i et sådant omfang, at apotekerne i København klagede over det. Det er sandsynligt, at Sophie Brahe har deltaget i anlæggelse og pleje af haveanlægget, men sikre beviser for det har vi ikke.
Tycho Brahe forlader Hven
Tycho Brahe bliver på Hven i 21 år, frem til 1597, hvor han falder i unåde og nødtvungent forlader Danmark og i 1599 slår sig ned i Prag, hvor han dør i 1601. Omstændighederne omkring Tycho Brahes fald er fortsat uklare og omdiskuterede. Fra Rostock skriver Tycho Brahe i 1597 selv til kongen, at han ikke er draget i eksil og forsikrer om sin fortsatte loyalitet. Kongen bebrejder ham, at han er drager bort uden tilladelse ogpå peger uoverensstemmelser, idet han henviser til "Klagemaal vore fattige Undersaatter og Bønder paa Hven imod dig haver haft" og hans forsømmelighed mod kirken sammesteds, herunder "Udi hvad Maade Daabsens Ord ere udi langsommelig Tid udeladte, imod disse Rigers vedtagne Brug, med dit Vidskab, sligt er hver Mand altfor vitterligt."
At Tycho Brahe ikke overholdt sine lensforpligtigelser til punkt og prikke er en kendsgerning, han forsømte at passe fyret på Kullen og værre endnu det kongelige gravkapel i Roskilde Domkirke. Det kan imidlertid undre at stridsmålet med bønderne drages frem i en tid, hvor det er enhver herremands ret at udnytte sine undergivne og hvor byrden på bønderne generelt set øges betydeligt.
Djævleuddrivelsen
Hvis det er korrekt, at man på Hven i Tycho Brahes tid havde forsømt, eller bevidst udeladt dele af dåbsritualet, kunne det, set med tidens øjne, være en alvorlig sag. Dåbsritualet og herunder især djævlebesværgelsen var i tiden et afgørende teologisk stridspunkt. Djævleuddrivelsen, var en gammel skik, som Luther videreførte fra katolsk tid, men som reformatoren Calvin udelod som utidssvarende. Tilsyneladende har andre delt denne anskuelse, heriblandt den humanistisk orienterede professor i teologi ved Københavns Universitet Niels Hemmingsen, i mange år universitetets ledende skikkelse, indtil han bliver afsat i 1579, som følge af en strid om nadverlæren, hvor han erkendte at have nærmet sig Calvins opfattelse af denne.
Striden om djævlebesværgelsen bryder for alvor ud da præsten Iver Bertelsen på Møn udelader besværgelsen og omkring 1567 stævnes herfor. Iver Bertelsen må tilbringe 3 år i fangenskab førend han tages til nåde igen af Frederik 2.I 1588, under Christian 4.s formynderskabsregering, kommer endnu en sag, da præsten ved Helligåndskirken i København, Jon Jacob Venusin, ved en dåbshandling åbenlyst udelader djævlebesværgelsen.
Venusin, der stammede fra Hven, hvor hans far havde været præst, var berejst og besvogret med Tycho Brahes svigersøn. Hvis han har troet, at formynderregeringen under den mindreårige Christian 4. var ham venligt stemt tog han imidlertid fejl. 3 uger efter hans gerning udsteder man i kongens navn et forbud imod "at opvække unødige disputatser", med trussel om straf til følge.
Indirekte anklager
Det er omkring samme tidspunkt at kongens udfald mod Tycho Brahe tager sin begyndelse, i første omgang rettet imod præsten på Hven, der anklages for ikke at straffe og påminde Tycho Brahe om hans manglende altergang og utugtige levned, idet der hermed hentydes til Tycho Brahes ugifte samliv med en uadelig, hvad der dog strengt taget ikke var ulovligt. Sidst men ikke mindst anklages præsten for på Tycho Brahes foranledning at have udeladt djævleuddrivelsen af dåbsritualet. Præsten mister sit embede herfor og i næste omgang rettes skytset så imod Tycho Brahe selv.
En anden uofficiel anklage imod Tycho Brahe gik på at han fremstillede medicin uden tilladelse fra kirken, som skulle godkende sådant. Skønt han var yderst varsom i sin omgang med astrologien, har han indsats på dette område sikkert også bedraget til billedet af en suspekt person med store og måske overnaturlige evner, en troldmand.
Eksklusiv syndebuk
Tycho Brahe kan med andre ord mistænkes for calvinistiske og kætterske tilbøjeligheder, og man indser at Tycho Brahe er en torn i øjet på den efterhånden herskende snæversynede, religiøse ortodoksi. Hans renæssancehumanistiske syn og levemåde stødte dele af de herskende kredse, og meget tyder da også på at der er tale om en sammensværgelse imod ham. Et langt stykke hen ad vejen er han blevet et eksklusivt offer for den officielle moral.
Paradoksalt nok ender det i 1606 med at kongen under indflydelse af den tidligere omtalte Venusin angriber djævlebesværgelsen ved dåben og lader sin datter prinsesse Elisabeth døbe uden djævleuddrivelse. For god ordens skyld skal det nævnes at kong Christian året efter igen skifter standpunkt.
Tycho Brahes korrespondance med kongen offentliggøres først efter dennes død i 1648, men i 1597 skriver Tyge et digt om sit brud med Danmark, som indeholder følgende passage:
"Danmark, hvad har jeg gjort dig, at bort så grumt du mig støder?
Hvor kan, o fædreland! du mig behandle som fjende?
Løftet har jeg jo dit navn, det nævnes med hæder så vide,
siig, kan du vredes fordi, min virken har kranset med ros dig?
siig, hvem af dine børn har givet dig mer vel i eje!
Kan du vel vredes derofr, at højt på den hvælvede bue,
Fædreland! dit navn jeg skrev i de blinkende stjerner!
Hvorfor nu støde mig bort? Engang vil du sikkert mig mindes:
Kommende dage mit værd, min virken skal virkelig fatte,
børn af en senere slægt, på hvad jeg gav dig at bygge."
| |