| Tycho Brahe (Tyge Ottesen Brahe) (1546-1601), et af de store navne i dansk videnskabs historie, grundlagde den moderne observerende astronomi. Tycho er en latinisering af hans oprindelige danske navn Tyge. Han blev født på Knudstrup (Knutstorp) slot uden for Landscrone i det danske Skåne og døde i Prag, hvor han er begravet i Teyn-kirken. Allerede i oldtiden havde astronomerne observeret, men Tychos mest betydningsfulde indsats var, at han indså, at fremskridt i astronomien forudsatte systematiske observationer nat efter nat, og at man behøvede instrumenter med den størst opnåelige nøjagtighed. Med dette program lykkedes det ham at gennemføre sine observatorier Uranienborg og Stjerneborg på Hveen i Øresund. Indtil da havde man mest tænkt sig frem til forklaringerne på alting.
|